Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (300)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)
Se indlæg fra måned: mar. (29)apr. (30)maj (26)juni (17)juli (31)aug. (26)sept. (29)okt. (30)nov. (27)dec. (2)

Stille dag inden en nat med forsøg på terne fangst

mandag 31. juli 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Solrig morgen med jævn vind fra SV. Midt på dagen var der varslet nedbør, men selvom der kom truende skyer med tordenbrag fra middag og gennem eftermiddagen blev det ikke til meget regn i Skagen. Lidt kom der dog og det blev også til en flot regnbue i aftentimeren, inden vinden løjede af til svag vind og regnbygerne helt forsvandt til aften. Temperatur fra 14-19°C.

Jeg prøvede at kombinere morgenringmærkning i Fyrhaverne med lidt løse observationer omkring Fyret uden at det gav det helt store. En ung Gransanger og Tornsanger var eneste fangst og fuglene ved havet var også begrænset til ”The usual suspects”.
En Sølvhejre blev kortvarigt set over Reservatet, men ellers var det mest de normale små flokke af Lille Korsnæb på trækforsøg, der blev gennemgået for evt Hvidvingede. Mursejlerne der kom over området i forbindelse med en tordenfront blev også tjekket uden at den sjældne sejler blev fundet.
Vi havde igen en fødselsdag at fejre på Trækfuglecenteret, da Flemming fra cafeen fyldte år. Vi var inviteret til friskbagt kagemand kl 11 og kunne stå i solskin på gårdspladsen og synge fødselsdagssang inden kagen og kaffen blev indtaget.

Simon havde tidligere kollegaer på besøg og vi fik igen besøg af den norske ringmærker Bjarne Andersen, der har nogle dages ophold med i Skagen.
Friederike og jeg tog os af den ene svenske turist, der ønskede en ringmærkningstur kl 13, mens Athena og hendes hun Aika passede briefingerne i Birders Clubhouse.
Simon var om eftermiddagen en tur hjemme ved hans bolig, hvor han havde en Husrødstjert ved Minervavejrsz img 1886

Truende tordenskyer kom tæt på Skagen i løbet af eftermiddagen.

Efter aftensmaden tog vi alle en times skraber og gjorder os derpå klar til en nats forsøg med fangst af terner og Lille Stormsvale fra stranden foran Fyret. Fik besøg af Anders Wiig og Ib Jensen, der både hjalp med opsætning af net og holdt os med selskab i ventetiden i klitten, hvor vi holdt øje med forbi flyvende terner og nettene.rsz 1img 1930

Opsætning af net til ternefangst i halvmånens skær ved siden af Skagen Grå Fyr

Ringmærkning:
Tornsanger      1
Gransanger     1

En franskmand i nettet!

søndag 30. juli 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Fra en overskyet morgen med svag vind fra SV blev det midt på dagen blæsende fra SØ med hårde vindstød. Der var lovet massiv nedbør, men det blev ikke til meget. Temperatur fra 15-17°C. Let dis i horisonten i den fugtige morgenluft, men midt på dagen god sigt.

Jeg var på plads ved nettene før solopgang, mens Friederike kom ud til at tømme net på første runde og Athena havde Ulla med ud en time senere. Anders tog morgenobsen fra Verdens Ende og blev der indtil middag, mens vi andre lukkede net mellem kl 8 og 8:30, da vi kun havde fanget 9 fugle. Der var trods det lave antal et par godbidder imellem med en ung Husrødstjert og ikke mindst en adult Rørsanger med ring fra Paris Museum.
Ulla og Athena så skyggen af en ræv passere bag os i ringmærkningsområdet og over os var der en Stor Flagspætte på trækforsøg, en del Lille Korsnæb og minimum én Hvidvinget på returtræk ude fra Verdens Ende. Derude så Anders bl.a. 10 Storkjover, 3 Almindelige Kjover og lidt Mallemukker mellem de fiskende Suler.rsz img 1853

Dagens hæøjdepunkt - Rørsanger med ring fra Paris Museum

rsz img 1855

En anden fin fangst ud af blot 9 ringmærkede fugle - Husrødstjert

Ulla tog sig godt af os da vi vente tilbage til fuglestationen og serverede en lækker brunch, inden
Athena passede briefingerne i klubhuset sammen med Aika. Der var igen kontorarbejde for pigerne med foto sortering, mens jeg tog en tur til byen og fik købt mad ind.
Simon dukkede op og hilste på den norske ringmærker, der også besøgte os i går. Vi aflyste middagens ringmærkningstur pga blæsten og varslet om regn, så der var tid til lidt havobs fra 1. sal i den tiltagende sydøstenvind mellem arbejdet ved pc´en.

Håbede på en skråpe, men det blev Mallemukker, der stod for stormfugle delen i løbet af eftermiddagen. Undervejs fik jeg svaret ringmærkningscentralen med fotodokumentation på den hollandske Gransanger vi aflæste tilbage den 2. april. Hollænderne har påstået, at den ring ikke har data, men vi har altså fotos af den, der viser, at jeg ikke har lavet en fejlaflæsning. Det bliver så spændende at se, hvad den hollandske central vil svare tilbage på det.

Ulla og Anders nåede en tur i Fyret og Trækfuglecenteret inden de sidst på eftermiddagen sagde tak for denne gang og drog hjemad mod Østjylland.
Vi andre tog os et langt aftenmøde med planer for de næste trin af oplæringen og nogle dage i løbet af den kommende uge, hvor Simon er optaget andre steder (bl.a. et studiebesøg i Lille Vildmose sammen med Kurt Rasmussen og Niels Eriksen fra bestyrelsen).

Ringmærkning:
Husrødstjert         1
Rørsanger            3
Havesanger          1
Munk                   1
Tornsanger           1
Gråsisken, lille     2

Så kom der regnbyger til Skagen!

lørdag 29. juli 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Halvskyet og nogen sol i morgentimerne til kl 8, hvor flere skyer kom ind over og bragte regnbyger med sig frem til kl 17. I aftentimerne igen klart og en del sol. Vinden først jævn fra sydlig retning i forbindelse med bygerne steg den til frisk vind midt på dagen. Til aften fra sydsydvest. Temperatur fra 14-18°C. Vekslende sigt fra klart vejr til moderat sigt i tiden med regnbyger.

Efter fødselsdagsaftenen prøvede jeg igen at bruge Fyrhaven som morgenringmærkning kombineret med lidt obs fra klitten ved Fyret indtil regnen kom. Anders var frisk på en tur til Grenen og Verdens Ende og fik Søren med på den tur, selvom Søren og Athena havde snakket til sent på aftenen i går. Der skete desværre ikke meget blandt fuglene i dag. Eneste fangst var en kontrol af en Gransanger fra i går og over havet var det mest Sulerne og nogle enkelte Storkjover der var til at nyde. Lidt vadefugle trak forbi uden at det blev til det helt store.rsz 7291527 2

rsz 7291558 2

rsz 7291549 2

Vores Landsvale familie, der forlod reden igår, blev i morgentimerne modeller for min tur med Fuglestationens Olympus kamera. Ungerne trives fint i buskene ved Fyrhaven og der var insekter nok i luften til en hyppige besøg af forældrene, men stadig er det med at råbe højt, hvis man vil have mad!

Da regnen begyndte spiste vi en sen fælles morgenmad. Jeg hvilede lidt ekstra, mens de andre var aktive med bl.a. ophængning af gardiner.
Athena havde Aika at gå tur med og den er så populær, at det er attraktiv at få lov at gå med på de ture. Anders og Ulla var dog afsted på egen hånd. Både en tur rundt ved Ellekrattet og senere en indkøbstur, da de har tilbudt at lave en dejlig grønsagslasagne til os i aften.
På grund af blæst og byger aflyste vi kl 13 ringmærkningsturen og der var da heller ikke mange gæster til Trækfuglecenteret på det tidspunkt af dagen. Eneste formidling stod jeg for, da en norsk ringmærker fra området ved Bergen henvendte sig i butikken. Det blev en god lille snak med ham i Birders Clubhouse og i laboratoriet. Han anbefalede os i øvrigt at henvende os til ringmærkningscentralen på Stavanger Museum og få to-binds værket Norsk Ringmærkningsatlas til fuglestationen, da de stadig har en del på lager.
I løbet af eftermiddagen prøvede vi mellem bygerne at lave lidt havsobs fra vinduerne og gå ture ud, men det kastede ikke nogle store tal eller uvante fugle af sig. Dog havde vi den luksus at kunne havobse fra vinduerne under madlavningen og efter spisningen, hvilket gav enkelte Mallemukker og 6 Almindelige Kjover mellem alle Sulerne.
Frederike og Athena begyndte på en opgave med sortering af vores fotos fra forårssæsonen, så der er stadig nok af skrivearbejde til os alle, hvor jeg fungere som deres supervisor i forhold bestemmelse af fuglene på fotos. Så er det lidt nemmere med sortering af fotos af landskaber, solopgange og hele det sociale liv på fuglestationen, og de har noget større kompetence end jeg til at lave den rigtige artsbestemmelse når det drejer sig om botanik fotos.
Efter aftensmaden og havobsen var der plads til lidt snak, mens Athena tog en aftentur med Aika inden vi gik tidligt til ro. Jeg fik dog lagt enkelte billeder på de sidste par dages dagbøger og vi er klar til ringmærkning i morgentimerne inden der midt på dagen igen er varslet regnbyger.

Ringmærkning:
Gransanger     1

Landsvalerne fløjet fra reden og fødselsdagsfest på stationen

lørdag 29. juli 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Solrig morgen med svag vind fra V. Midt på dagen kom der flere skyer fra syd og eftermiddagen havde regnbyger med enkelte tordenskrald. Temperatur fra 14°C til 18°C. God sigt indtil regnbygerne kom.

Vi undlod at gå ud til Grenen under morgenringmærkningen, men holdt os til Fyrhaverne og kunne mellem netrunderne obse lidt træk over Kattegat fra klitten ved fyret. Årsagen var dels, at vi har fanget så fugle derude de seneste morgener og dels, at Simon havde sagt, at jeg skulle huske at slappe lidt af når det nu var min fødselsdag.
Det gjorde jeg så, men Athena og Friederike havde travlt uden jeg opdagede det. De havde først bedt om at være med til havobs for at lære den dejlige displin at kende, men midt i det hele skulle Athena jo passe sin hund Aika og gå en tur. Det virkede meget naturligt og Friederike havde også travlt, mens jeg gik runder og tjekkede net i Fyrhaverne med fangst af et par Gransangere og Tornsangere.
Da jeg kom tilbage til fuglestationen og var klar til lidt morgenmad fik jeg den store overraskelse. Oppe i køkkenet ventede de to piger med et fuldt dækket morgenbord og friskbagt kage, samt ny plukket blomsterbuket fra heden og en fin kurv af special øl.rsz img 1803

Friederike og Athena havde i morgensolen gjort noget mere ud af morgenbordet end vi plejer at gøre - sødt af dem at fejre min fødselsdag!

Efter det måltid fortsatte de dagen med de praktiske gøremål i huset og Athena passede Aika samtidig med en lang briefingsrunde i Klubhuset, hvor der i dag kom omkring 50 gæster forbi. Klar største antal hidtil.
Det var i øvrigt morgenen, hvor vores ringmærkede Landsavle unger fløj fra reden og tog ud i den store verden til tagrenden og buskene i Fyrhaven.
Anders Wiig Nielsen dukkede op ved middagstid efter en tur ude på Grenen og kunne bl.a. melde om den sædvanlige Sølvhejre set over Skarvsøen. Jeg åbnede igen net i Fyrhaverne for at være klar til kl 13 turen og fik en snak med Anders og lidt obs af dagens få våger og en Rød Glente fra mit gamle obspunkt på bunkeren ved Fyrhaverne.
Det endte med at der ikke var besøgende med på ringmærkningstur og jeg lukkede net igen lige inden regnbygerne nåede os fra sydvest. Anders tog videre og blev afløst af næste ven af fuglestationen, Søren Knorr, der dukkede op lige til spisetid og medbragte endnu en spændene øl gave til mig – så mangler jeg bare den sjældne fugl at fejre med en god øl!
Aftensmaden blev et festmåltid i Cafeen i anledning af min fødselsdag. Festen blev ikke mindre af, at Flemming, Christel og Susanne stillede sig op ved bordet med fødselsdagssang og en rigtig flot gave til mig i form af en bog om fugle i kunsten fra deres butik!
Til aften dukkede Anders Bojesen og Ulla op for en forlænget weekend, hvor de har lejet DOF lejligheden. Rigtig hyggeligt med endnu flere gæster til fødselsdagen og der blev snakket i køkkenet til et stykke ud på aftenen.rsz img 1804

Helt nyt at se regnskyer komme helt ud til Skagen Grå Fyr - hidtil er der kun faldet 19mm nedbør i denne juli måned!

Ringmærkning:
Tornsanger        3
Gransanger       2

Athena tilbage med udstyr til Fuglestationen

torsdag 27. juli 2017
af MJH

Vejr: En smule kølige morgen med let til jævn vind fra nordøst og klart vejr. I løbet af formiddagen kom der flere skyer ind over og fra kl 13 regnbyger, der i løbet af eftermiddagen og aftenen blev lidt kraftige, men med gode pauser imellem nedbøren. Temperatur op til 19°C.

Der var igen besøg til morgenringmærkningen, hvor Simon kom ud kl 7 med en meget interesseret familie. Friederikke og jeg havde kun få fugle at håndtere, men heldigvis var der et par stykker mens familien var med omkring ringmærkningen. Siden gik de med Simon og Friederikke ud til kysten, mens jeg tog tilbage til fuglestationen og forberedte dagens briefinger.
Dem tog Athena sig af efter at være kommet tilbage med en bil fyldt med indkøb til fuglestationen. Hun havde dog også fået plads til at tage sin hun Aika med til den kommende uges ophold, så hun får nok at se til med praktiktiden, hundeluftning og indretning. Med Friederike og Athena boende sker der noget med indretningen, da de har et lidt andet niveau for de opgaver end Simon og jeg.rsz img 1771

rsz img 1792

På morgenens guidetur til Grenen var der oplevelser at hente med både ringmærkning af fugle og obs fra klittopen - et super tilbud til kun 50kr pr. person, hvor man kan henvende sig til Simon og booke en tid!

Simon tog hjem til sig selv ved middagstid, mens jeg tog mig af dagens kl 13 tur. I dag med hele to fugle fanget – både en Landsvale og en Rødstjert og Liv og datteren Freja fik noget for deres deltagelse på turen. Det samme fik en norsk cykelturist, der har besøgt centeret de sidste par dage og ønsker at lave en reportage til et norsk rejsemagasin.
Liv og Freja kom efter guideturen med op til en kop the og fik set Fuglestationen. De hjalp mig desuden med at gøre lejligheden klar til de næste gæster, der dukker op i morgen, mens Friederike og Athena havde gang i den helt store udpakning og opsætning af Athenas indkøb.

Vi holdt et tidligt aftenmøde og spiste inden Athena og Friederike tog en hundeluftningstur og jeg gik tidligt til ro.

Ringmærkning:
Landsvale         1
Rødstjert          1
Rørsanger        1
Gulbug             1
Tornsanger        4 
Gråsisken         2
Rørspurv           1

Sommer med Hvidvingede Korsnæb og grillaften

onsdag 26. juli 2017
af MJH

Vejr: Sommer i Skagen med en lun morgen på 17ºC og skyer, men opklaring og masser af sol resten af dagen. Midt på dagen nåede temperatur over 20°C. Svag til jævn vind fra østlige og sydlige retninger. God sigt.

Friederike og jeg tog ud og åbnede net i den lune morgen inden Simon dukkede op på en guide tur for 5 gæster. Desværre var det meget tyndt med fugle i nettene, så det blev mest en fortælling om ringmærkningen. Over området var der pænt med Lille Korsnæb i luften og dagens højdepunkter var indslagene af Hvidvingede Korsnæb. Først kom der en flot adult han i en flok Lille Korsnæb, siden en gruppe på 3 hun/ungfugle på returtræk.
En anden overraskelse var ikke flyvende, men en nordmand, der midt i det hele kom brasende ind gennem krattet i den bagerste del af vores ringmærkningsområdet. Da jeg spurgte, hvad han ledte efter, så fortalte han, at han var på vej ud til Grenens spids!
Lidt af en besværlig vej han havde valgt og jeg foreslog ham at gå ud til kystkanten i stedet for at forsætte i den retning han var i gang med, da den ville føre ham lige ud i rørskovsumpen i den gamle strandengssø.
Tilbage på stationen efter kl 9 var vi klar til briefinger indtil middag, hvorefter jeg gjorde mig klar til kl 13 ringmærkningsturen, mens Simon havde morgenens gruppe med oppe til en kop kaffe på fuglestationen.
Under åbning af net i Fyrhaverne hørte jeg kaldene Hvidvingede Korsnæb. En ren flok på 15 stk kom flyvende lavt over området fra vest. To individer af flokken satte sig kortvarigt i toppen af en busk i Fyrhaverne, inden de fløj videre og prøvede at indhente resten af flokken, der forsvandt ud mod Grenen. Jeg fik tilkaldt Simon i håb om, at flokken ville returnere, men vi så ikke mere til dem.
Det blev heller ikke til fangst af fugle under middagens besøg i Fyrhaverne og trods det varme vejr og ”rigtige” vindretning var der kun 1 Hvepsevåge, 4 Musvåger og 3 Tårnfalke i luften af rovfugle.
Vi fik tjekket en del Mursejlere uden at finde en sjælden sejler imellem, så eftermiddagen gik mest med opgaver på stationen.
Sidst på dagen kom Ander W. Nielsen fra DOF Feltudvalg på besøg og snakkede med Simon om det kommende efterårsfelttræf. Anders havde købt ind for os til en grillsaften, hvor vi også fik selskab af Andreas Brunn og Andreas Egelund. Rigtig hyggeligt, selvom jeg ikke havde held til at være den store grillmaster ved optændingen af grillen, men vi fik da til sidst gang i kullene og noget at spise. Ved solnedgangstid kunne vi nyde flot syn over heden, hvor jordtåge havde lavet et lyst gråt tæppe med de gyldne farver på den nordvestlige himmel som baggrund.

Ringmærkning:
Rørsanger            1
Tornsanger           3
Gråsisken, Lille    2

Fugleunger og fyrmesterbørn

tirsdag 25. juli 2017
af Simon S. Christiansen

Vejr: Halvskyet morgen. Senere opklaring, og igen skyet ud på eftermiddagen/aften. Let vind fra Ø, drejende mod NØ. 15-18°C.Vejr: Halvskyet morgen. Senere opklaring, og igen skyet ud på eftermiddagen/aften. Let vind fra Ø, drejende mod NØ. 15-18°C.


Eftersom Morten var ude og efterforske herlighederne i Thy, tog jeg i dag tangentstokken ved morgenens ringmærkning, og havde både Friederike og Athena med. Detvar mest af alt ungfugle, som blev fanget, og antallet af mærkninger begrænsede sig til 9 styk. Athena og Friederike tog sig igen af at fortælle om nyt fra felten nede i Birders’ Club, til en snes interesserede besøgende, inden Athena rejste søndenfjords et par dage som danseinstruktør. To glade deltagere deltog i ringmærkningsturen kl. 13, hvor vi var heldige at fange en voksen tornsanger (en hun), som havde startet sin fældning af svingfjer, så den bliver klar til den lange rejse til Afrika i efteråret med nye friske fjer. Om eftermiddagen fik vi besøg af Lars og hans familie, som var kommet for at se hvordan fyrbygningen ser ud i dag. Lars var opvokset herude som søn af fyrmester Flemming, og familien fortalte mange gode anekdoter om, hvordan det var at leve herude dengang. Friederike brugte tid på at læse om aldersbestemmelse af småfugle, samt lave en ny video med de seneste dages oplevelser, inden vi satte os til bords for at spise rester fra dagen inden. Hvilket dog ikke var så ringe endda! Om aftenen kiggede vi på, hvordan vi vil organisere Fuglestationens billedarkiv, hvorefter vi gennemgik vejledningen til fotodokumentation af håndholdte fugle, som efterfølgende blev printet ud og lamineret, så den kan komme med ud i felten. 

tornsangermaerkning

Nærkontakt med tornsanger ved dagens ringmærkningstur.


Ringmærkning:

Tornsanger 4

Gærdesanger 1

Musvit 3

Lille Gråsisken 1

Rørspurv 1

Vadefuglemorgen

mandag 24. juli 2017
af MJH

Vejr: Overskyet morgen med lidt regnbyger sidst på natten. Vinden startede frisk fra SØ, løjede af og drejede mod Ø. Fra middag steg vinden til jævn styrke samtidig med, at den drejede videre om mod NØ. Efterhånden en del sol, selvom grå skyer stadig dækkede halvdelen af himlen. Lunt og varmt med op over 20°C. God sigt.

Vejrudsigten havde varslet en del nedbør i morgentimerne, så vi sprang på ny ringmærkningen over og flere på stationen udnyttede det til at få hvilet igennem. Jeg stod først op lidt over 5 og fandt ud af, at bortset fra vinden, så var vejret rigtig godt. Satte mig ud til klitkanten og fik et par timers obs ved Kattegat inden jeg skulle forberede tavlen for dagens briefinger.
Friederike nåede at komme ud og gå en tur langs stranden til Grenen og retur, mens cafe vært Flemming fik sig en ny art, da jeg kunne vise en Storkjove til ham inden Centerets åbningstid.
Ellers var det mest vadefuglene jeg nød denne morgen. Ikke de store antal, men godt blandet med forskellige ryler. Bl.a. mine første Krumnæbbede denne sommer. Lidt Fløjlsænder blandede sig med Sortænder et stykke ude, mens Sule tallet ved Revet var nede under 100 stk.
Største overraskelse var blandt pattedyrene, da et Egern pludselig rendte rundt ved Fyret, haven og P-pladsen. Nok en strejfer fra Batteriskoven elelr Ellekrattet.rsz 7241471

En uventet morgengæst tjekker Trækfuglecenterets skilt for åbningstiderne ... de er iøvrigt kl 10 - 19 her i sommer sæsonen.

Athena og Friederike tog sig af formiddagens briefinger, mens Simon var på indkøbstur, da der stadig mangler lidt udstyr til stationen.
Kl 13 ringmærkningsturen delte vi mellem os, da der både blev en barnetur, som Athena og jeg tog os af og en voksentur på Engelsk, som Simon klarede.
Efter den tur skrev jeg en tidlig dagbog for at holde fri et døgn og komme på tur til Thy. Hen ad aftenen tog Friederik, Athena og Simon ud på lidt aftenobs, hvor de kunne nyde tre almindelige kjove jage splitterner.
Bliver lidt underligt at være væk fra Skagen i morgen, hvor vejret ser fint ud til ringmærkning. Simon bliver instruktøren i morgen tidlig og når måske også, at skrive noget dagbog inden jeg vender tilbage torsdag.

Vores Landsvale unger har fået ring på

søndag 23. juli 2017
af MJH

Vejr: Vekslende med en del skyer og lidt sol. Vinden var helt svag fra Ø i de tidligste morgentimer, men friskede op til 8m/s midt på dagen og drejede til SØ. Mere udbredt skydække gennem eftermiddagen og korte regnbyger i aften og nattetimerne. Moderat temperatur på 15-18ºC. God sigt.

Efter de kun 6 fugle i nettene i går morges tog vi en pause fra ringmærkningen på Grenen. Jeg havde åbne net i Fyrhaven et par timer om morgenen ude at der kom fugle i, så jeg brugte ventetiden på lidt obs ud over Kattegat fra cafeens terrasse. Luksus havobs fra Skagerrakbænke med plads til både kaffen og en ostemad. Det gav ikke mange fugle – fx ingen kjover i dag, så bedste blev en Sortstrubet Lom, der trak ind i Kattegat. En Hvepsevåge kom over havet langt ude fra Ø og forsvandt mod SV ude bag skibene der ligger på red, mens småfuglene over land blev domineret af de trækforsøgende Lille Korsnæb, der registreres dagligt i denne periode.
Friederike tog en cykeltur og tjekkede Skarvsøen med de Gråstrubede Lappedykkere og Nedermose med bl.a. en Rødrygget Tornskade.
Athena havde gang i den sidste af hendes jobansøgninger denne uge og blev derefter klar til at briefe folk sammen med Friederike. Jeg skrev lidt på dagbøgerne inden middagens ringmærkningstur blev forberedt, mens Simon var dukket op og tog sig af gæster.
Både Andreas Egelund og familie, samt Simon egen familie kom med op.
Eftermiddagen fik vi opgjort vores ringbeholdning og sent bestilling for efterårsmærkningen til ZM, så vi er klar til mange fangster de kommende måneder.
Friederike var super aktiv med både en ny indkøbstur og stod for en dejlig duft i køkkenet med friskbagt brød inden aftensmaden. Et initiativ der blev højt værdsat herfra!
Fyldt godt op med mad var vi til aften klar til at ringmærke vores Landsavle unger inden de snart flyver fra reden. Et kuld på 5 stk havde lige den rette størrelse til at sætte ring på benene uden risiko for, at unger ville forlade reden for tidligt på grund af vores forstyrrelser.
Det var de første svaler Friederike og Athena ser bliver ringmærket, så en fin aften for dem og svale forældrene tog sig med det samme af ungerne, da vi havde forladt reden igen.rsz img 1672 2

Ringmærkning:
Landsvale    5 – et kuld fra reden på cafe bygningen.

Guided tur til morgenringmærkning og flere gæster i løbet af dagen

lørdag 22. juli 2017
af MJH

Vejr: Stille vejr fra morgenstunden med svag til jævn vind fra Ø til SØ. Halvskyet og lunt efter natten med 16°C før solopgang! Gennem dagen kom der noget mere sol og temperaturen endte på 19°C midt på eftermiddagen. God sigt hele dagen.

De fleste af os var kommet tidligt i seng, men blev igen vækket ved midnatstid af unge mennesker, der denne nat kørte rundt om Fyret og ind på gårdspladsen på deres scootere. De forsvandt først, da Simon legede nattevagt og fandt vores kraftige lommelygte frem, blændede dem fra køkkenvinduet og bad dem havde en god tur hjem!
Jeg og Athena kom nu op til netåbning ved solopgang, mens Frederike havde sovet så dårligt, at hun fik en time ekstra til at komme ud til ringmærkningen. Tidsnok til at være med, da Simon kom med 4 gæster på en guide morgentur. En gruppe, der allerede har været med på en kl 13 tur, men var blevet så interesseret, at de havde booket en tur til morgen mærkningen. Desværre viste det sig at være en meget sløv morgen, hvor vi kun fik fanget 6 fugle. Heldigvis var 3 af dem mens gæsterne så på.rsz img 1620

Endnu en smuk solopgang over Grenen til samlingen - et fast indslag i ringmærkernes liv på Skagen fuglestation

 

rsz img 1633

Der er heldigvis stor interesse for at opleve vores ringmærkning - selv i de tidlige morgentimer.

Da vi havde lukket igen delte vi opgaverne, så jeg tog mig af dagens briefinger og kl 13 tur, mens Athena gjorde en god indsats med at trimme netbanerne for den vækst af græs og buske, der var begyndt at genere. Friederike tog sig af den vigtige opgave med indkøb og madlavning, mens Simon tog af flere hold gæster. Først kom Andreas Brunn og familie forbi om formiddagen, mens Simons egen familie besøgte os om eftermiddagen. I mellemtiden holdt Simon møde med Knud P. og de fik lavet både opdatering af billedeling fra venneforeningen til fuglestationen og arbejdet med nogle S.U. opgaver.
Anette Aaen kom på eftermiddagsbesøg for at hente nogle af hæfterne om Brian Zobbe. Jeg fik en lang snak med hende lige til Friederike kaldte mig op til den lækre aftensmad hun havde tilberedt. Den stod på bordet da jeg kom op. Imponeret af havd Friedrike hvade nået, da hun inden madlavningen lige var cyklet en tur rundt for at se Gammel Skagen - ikek til at mærke, at hun kun havde fået 3 timers søvn i nat!
Vi holdt aftensmøde uden Simon, der prøvede at overnatte hjemme hos sig selv, så nu må vi selv klare nattegæster uden hjælp fra vagthunden Simon, men prøver igen at gå tidligt til ro.

Ringmærkning:
Tornsanger       4
Gransanger      1
Musvit              1


1   |  2  |  3  |  4     NÆSTE