Vores passion for naturen, fuglene og Skagen er noget vi rigtig gerne vil dele med dig.

Skagen Fuglestation og Det Grå Fyr giver dig mange muligheder for helt særlige oplevelser. I fyret kan du opleve odden set i fugleperpektiv fra toppen eller besøge de skiftende udstillinger i stueetagen.

Fuglestationens ene lejlighed kan bookes på ugebasis af medlemmer af DOF. Her får man en aktiv ferie med masser af læring og oplevelser.

Du kan også komme helt tæt på småfuglene når fuglestationens frivillige ringmærker dem, eller opleve flokke af vilde rovfugle, når de svæver over området i foråret. Vi vil rigtig gerne udbrede vores viden til alle interesserede, hvor naturen og årstiden sætter scenen for vores fortællinger. 

Kig i undermenuerne og læs nærmere om dine muligheder for at opleve fuglene sammen med os.