Udover den daglige ringmærkning og træktællinger bidrager Skagen Fuglestation til naturovervågningen gennem deltagelse i videnskabelige projekter.
Se samlet moniteringsplan ved at klikke på dette link (senest opdateret maj 2023)
Constant Effort Site (CES)
Skagen Fuglestation bidrager til overvågningen af de europæiske ynglefuglebestande gennem deltagelse i projekt Constant Effort Site (CES). I Europa praktiseres CES i over 10 lande. Efter en standardiseret metode, ringmærkes småfugle i et afgrænset område år efter år. Gennem 12 besøg med 10 dages mellemrum ringmærkes der på lokaliteten i perioden maj - august med en fast placering af spejl-nettene og med et fast antal net-meter. På denne måde indsamles standardiserede data, der kan bruges til at se trends i bestandsudviklingen af forskellige småfugle-arter. CES-mærkningen i Skagen varetages i det daglige af stationens erfarne ringmærker Michael Anker.
Monitering af skarvernes ynglesucces
Skagen fuglestation har siden starten i 2017 samarbejdet med DCE Aarhus Universitet (v/ Thomas Bregnballe), omkring en nøgtern monitering af ynglesuccesen for skarverne i 'Skarvsøen'. Se her link til seneste rapport fra DCE om den nationale overvågning af skarvernes ynglesucces i Danmark
Skarvkolonien i Skagen er en interessant koloni, da beliggenheden på en landtange giver fuglene mulighed for at skifte mellem at udnytte de to havområder. Desuden er der i de to havområder formentlig rige forekomster af forskellige arter af både bundlevende fisk og af stimefisk. Skarvkolonien er også et eksempel på en koloni, hvis størrelse enten er eller i de kommende år formentlig vil blive begrænset af adgangen til buske, hvor skarverne kan bygge rede, i sikkerhed mod landrovdyr. Endelig er der i Skagen tale om en koloni, hvor skarverne kan yngle i fred fra forvaltende tiltag, og hvor skarverne har vænnet sig til menneskelig færdsel nær kolonien.
Overvågning af splitterners bevægelser
I sensomrene bidrager Fuglestationens med optællinger og farvemærkning af splitterner om natten for DCE. Data fra 2020 bruges i et kandidatprojekt under Aarhus og Lund Universiteter, hvori splitternernes bevægelser og valg af rastepladser i Danmark undersøges.
Overvågning af miljøfarlige stoffer i det kystnære miljø
Fuglestationen indsamler hvert andet år blåmuslinger og purpursnegle fra områdets høfder for Århus Universitet (v/ Jacob Strand), som led i en national NOVANA-undersøgelse af miljøfarlige stoffers forekomst i det kystnære miljø.
Studieprojekter ved Aalborg Universitet
Fuglestationen faciliterer og leverer data til studieprojekter under Aalborg Universitet (v/ Dan Bruhn og Cino Pertoldi). Herunder har studerende haft et forvaltningsprojekt omkring padder på Naturstyrelsens arealer og projekt med analyse af data fra radiosendere på rødhalse, samt et projekt der undersøger fænologiske trends hos småfugle tilbage i tid med ringmærkningsdata fra DOF’s tre A-Fuglestationer.
ICARUS-projektet
I dette internationale tracking-projekt har Skagen og Blåvand Fuglestationer sammen med mange andre fuglestationer i Europa og Asien sat GPS-sendere på solsorte i efteråret 2020. Teknologien og senderne er udviklet af Max Planck Institute of Animal Behavior i Tyskland, hvor det for første gang er lykkedes at producere GPS-sendere der kan bæres af småfugle. Ellers har GPS-senderne førhen, grundet deres vægt, begrænset sig til at kunne bæres af større fugle såsom rovfugle og ænder. Signalerne fra senderne modtages via den internationale rumstation ISS. Læs her om en af solsortene fra Skagen som sendte signaler fra bl.a. Nordsøen, på vej til overvintringsområdet i England.
Indsamling af flåter til sygdomsovervågning
Siden 2020 har Fuglestationen indsamlet flåter som en del af sygdomsovervågningen. I forlængelse af ICARUS-projektet har Fuglestationen startet et projekt med Linnéuniversitetet i Sverige (v/ Jonas Waldenström), hvor vi sammen med en håndfuld andre fuglestationer i Europa, indsamler flåter specifikt fra solsorte. I det sene efterår 2020 og foråret 2021 blev der således indsamlet ca. 600 prøver i Skagen. Flåterne testes for vira og bakterier, og det undersøges hvordan solsorte som vært for flåter kan have betydning for spredning af flåtbårne sygdomme.
I foråret 2020 blev der indsamlet flåter fra et mindre udvalgt af langdistancetrækfugle og drosler som testes for vira i samarbejde med Statens Serum Institut og Uppsala Universitet (v/ Björn Olsen).
Radiotelemetrisk overvågning
I samarbejde med Københavns Universitet og Katherine Snell (Max Planck Institute of Animal Behavior), opsatte Fuglestationen i 2018 en radiomodtagerstation i Grenen-området til overvågning af radiomærkede fugle, der potentielt passerer Skagen i trækperioderne. Projektet er tilkoblet Motus-netværket. Modtagerstationen er opsat på en mast som ejeren TDC meget venligt har givet Fuglestationen lov til at anvende. I 2020 blev de første radiosendere sat på fugle i Skagen. En snes radiosendere blev sat på rødhalse i foråret 2020 for at undersøge deres trækadfærd i området via signaler til modtagerstationen. Desuden blev modtageren opdateret med retningsantenner. Data fra senderne på rødhalsene er efterfølgende blevet anvendt til analyser af studerende fra Aalborg universitet. Fremadrettet har Fuglestationen planer om at udvide den radiotelemetriske overvågning til flere arter, f.eks. hvidbrynet løvsanger eller munk.
Novana Vandfugletællinger
Fuglestationen bidrager med tællinger til DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet) i forbindelse med overvågning af fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 samt trækfuglearter, som indgår i et eller flere udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Læs evt. mere om overvågningen her
Overvågning af nattrækket med lydoptagere
I 2018 havde Fuglestationen besøg af Simon Gillings fra British Trust for Ornithology (BTO), som inspirerede os til at overvåge nattrækkende fugle med lydoptagere. En optager sættes ud på udvalgte nætter i træksæsonen og de indsamlede lydfiler bliver efterfølgende analyseret og stemmerne artsbestemt. Resultaterne registreres løbene på databasen Trektellen.nl som er tilgængelig for alle at se.
Overvågning af West Nile Virus hos trækfugle
Skagen Fuglestation har bidraget til at overvåge forekomsten af West Nile Virus hos afrikatrækkende småfugle, som led i et projekt mellem Ringmærkningscentralen ved Københavns Universitet, DTU Veterinærinstituttet samt Fødevarestyrelsen. Skagen Fuglestation deltog gennem at indsamle blodprøver, som derefter blev sendt videre til analyse. Læs her om resultater fra dette projekt.
Kameraer til overvågning af fugles adfærd omkring vindmøller
Fuglestationen har tidligere samarbejdet med Mittuniversitet i Sverige, der har haft kameraer med 3D-teknologi i Fyrhaven, til at følge fuglenes bevægelser over havet. Udstyret testes med henblik på at kunne anvendes omkring vindmølleparker, for at overvåge og forudsige vindmøllers påvirkning på fugles adfærd og eventuelle kollisioner
Natravne
På Naturstyrelsens arealer, har Fuglestationen tidligere overvåget natravnene i klitplantagerne, gennem tællinger om natten for at undersøge om menneskelig forstyrrelse kan have påvirkning på natravnenes adfærd. Desuden har vi ringmærket natravne for at få indblik deres stedfasthed mellem årene samt deres bevægelser.
Kønsfordeling af Ederfugle
Tællinger af Ederfugle fra andre områder i Sandinavien tyder på, at der muligvis har været en nedgang i antallet hunner ift. hanner sammenlignet med tidligere. Fuglestationen registrerer om foråret derfor hvor mange hunner der trækker forbi ift antallet hanner. For på den måde at få indblik i om det er en tendens der ses her også.
Punkttællinger
Lokale fuglekiggere udfører hvert år punktællinger på Skagen Odde. I foråret 2021 og 2022 tester vi desuden sammen med DOF centralt, hvordan man kan udbygge det nationale punkttællingsprojekt med standardiserede lydoptagelser. Dette gøres gennem et pilotprojekt, hvor fuglestemmerne optages i forskellige tider af døgnet. Resultaterne af optagelserne sammenlignes med observatørers observationer, for at undersøge lydoptagelsernes potentiale.
Plastikindhold i Mallemukker
Siden efteråret 2021 samarbejder Fuglestationen med Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen om at undersøge mægden platik i mavesækken hos mallemukker, som del af det fælleseuropæiske OSPAR-samarbejde. Mallemuk er art, som er særligt følsom overfor plastikforurening i havet, hvor de kan forveksle plastik i vandoverfladen med føde. Plastik ophobes efterfølgende i mavesækken, hvor det ikke kan udskilles. Det betyder dog også at mallemukkerne derved er en god indikator for at undersøge tilstedeværelsen og påvirkningen af plastikforurening i havet. Fuglestationen står for at koordinere den nationale indsamling af ilanddrevne mallemukker langs især Vestkysten, hvorefter de døde fugle analyseres i laboratorium hos Aarhus Universitet.
