Udover den daglige ringmærkning og træktællinger bidrager Skagen Fuglestation til naturovervågningen gennem deltagelse i en bred vifte af forskellige videnskabelige projekter.
Nye metoder og teknik giver i dag mulighed for at undersøge fugle og dyrs levevis på måder der førhen ikke var mulige. Det bidrager til stadig større viden om vores omgivelser. Det betyder også at feltarbejdes karakter på fuglestationerne er mere alsidigt end førhen og kræver mange forskellige kompetencer både praktisk og teknisk.
På trods af nye metoder er den klassiske overvågning af fuglene gennem standardiserede tællinger og ringmærkning dog lige så værdifuld som førhen ift. at følge udviklingen over tid og til at sammenholde med data indsamlet efter nye metoder. I det følgende beskrives temaer for et udvalg af de faglige projekter Fuglestationen beskæftiger sig med, sammen med samarbejdspartnere på videnskabelige institutioner.
Hvert år i marts opdateres fuglestationens samlede planer for feltarbejdet og de faglige projekter i en moniteringsplan for det pågældende år.
Tracking
GPS-sendere, data-loggere og radiosendere er nogle af de metoder der kan anvendes til at optimere måden til at følge fuglene på deres træk. Til ICARUS projektet har vi sat helt små letvægts sendere på solsorte. Læs her om en af solsortene fra Skagen som sendte signaler fra bl.a. Nordsøen, på vej til overvintringsområdet i England.
For at få dybdegående viden om rovfuglenes trækadfærd over havet har vi fanget musvåger og sat GPS-sendere på dem. Udover at modtage fuglenes position, indsamler disse sendere også information om fuglenes aktivitet via et indbygget accelerometer. I en ældre nyhed på DOF.dk kan du se billeder og læse mere om dette projekt.
Som et af de få steder i Danmark har fuglestationen en mast med en radiomodtager, der kan modtage signaler fra radiomærkede fugle eller flagermus der passerer Skagen. Radiosendere har den fordel at de vejer så lidt at de kan sættes på helt små fugle. De er endda blevet brugt på trækkende insekter som guldsmede. Modtageren er en lille del i et stort verdensomspændende netværk af radiomodtagere i Motus-netværket. Tidligere har vi haft radiosendere på rødhalse om foråret for at undersøge hvornår og hvilken retning de forlod Skagen Odde. Resultaterne fra dette projekt er publiceret i Ringing & Migration 38(1-2).
Solsort med sender på ryggen
Bestandsovervågning, nationale tællinger og ynglesucces
Skagen Fuglestation bidrager til overvågningen af de europæiske småfuglebestande gennem deltagelse i projekt Constant Effort Site (CES). I Europa praktiseres CES i over 10 lande. Efter en standardiseret metode, ringmærkes småfugle i et afgrænset område år efter år. På denne måde indsamles data, der kan bruges til at se trends i bestandsudviklingen af forskellige småfugle-arter.
Fuglestationen bidrager hvert år til de nationale tællinger af vandfugle under nationalt Center for Miljø og Energi (NOVANA) og koordinerer de frivillige fugletællere på hele Skagen Odde. Formålet er gennem nationale tællinger at overvåge fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 samt trækfuglearter, som indgår i et eller flere udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder
I Skarvsøen ved Nordstrand har der siden 2010 ynglet en koloni af Skarver. Fuglestationen følger kolonien og fuglenes ynglesucces tæt gennem hver ynglesæson. Overvågningen sker som en del af den nationale NOVANA overvågning for arten.
Hver vinter og sommer foretager lokale fuglekiggere standardiserede punktællinger af fugle på Skagen Odde som en del Punkttællingsprojektet. En del af en national langtidsovervågning af bestandstrends hos de ynglende og overvintrende danske fuglearter.
Ringmærkning ved Skarvsøen til projekt Constant Effort Site
Miljøovervågning
Hvert andet år indsamler fuglestationen blåmuslinger og purpursnegle fra områdets høfder, som led i en national NOVANA-overvågning af miljøfarlige stoffers forekomst i det kystnære miljø. Giftstoffer som f.eks. TBT kan forårsage imposex hos vandsnegle.
Fuglestationen går hvert år vandringer langs stranden, registrerer døde havfugle og indsamler evt. ilanddrevne Mallemukker, som efterfølgende sendes til laboratorium til analyse for plastikindhold i maven. Denne art er særligt følsom overfor plastikforurening i havet, hvor de kan forveksle plastik i vandoverfladen med føde. Det betyder dog også at Mallemukkerne derved er en god indikator for at undersøge tilstedeværelsen af plastikforurening i havet. Undersøgelserne har bl.a. vist at 79% af Mallemukkerne indsamlet over en to-årig periode havde indtaget plastik. En af fuglene havde hele 17,8 gram plastik i mavesækken.
Ilanddrevet Mallemuk
Sygdomsovervågning
Fuglestationen har gennem årene indsamlet mange forskellige prøver fra vilde fugle som led i overvågningen af aviære sygdomme der potentielt kan smitte til mennesker. Det gælder bl.a. blodprøver til analyse for West Nile Virus, indsamling af flåter til test for borreliose bakterier og TBE-virus samt afføring – og svælgprøver til test for ornitose (papegøjesyge). I vinteren 2024 var der et forhøjet antal tilfælde af mennesker smittet med ornitose (27 tilfælde på landsplan). Fuglestationen bidrog med smitteopsporing og undersøgelse af hvor hyppigt bakterien, der forårsager sygdommen, var i forskellige miljøer med vilde fugle nær mennesker. Resultaterne viste at bakterien Chlamydia psittaci ikke blev fundet i prøver fra parker og havne, men derimod var der positive afføringsprøver fra 7 ud af 19 tilfældige haver med foderbræt, indsamlet i udvalgte regioner, hvilket viste at bakterien var ret hyppig i netop havemiljøer i denne periode.
Indsamling af afføringsprøver til test for bakterier
Radar, Termisk udstyr og lyd
I kraft af samfundets ønske om at udvide mængden af installationer til grøn energi som vindkraft, solceller m.m. påkræves det at naturmæssige omkostninger belyses. Herunder påvirkning af fugletrækket til havs når det gælder offshore energiparker. For at undersøge fuglens trækadfærd til havs er der i Skagen brugt radar til at følge fuglene længere end øjet kan se og kombineret med en rangefinder kikkert kan man også måle fuglenes højde over overfladen på rejsen.
Nattens mørke udfordrer vores måde at overvåge fuglene når solen er gået ned. Men der er heldigvis kommet metoder til som kan gøre os klogere på fugletrækket om natten. Med termiske kikkerter kan vi pludselig se de fugle der ellers er skjult. Denne metode kan bruges både til at fange og ringmærke arter vi ellers ikke kommer i nærheden af, men kan også bruges til optælling af rastende eller overflyvende fugle. Stationære lydoptagelser af fuglestemmer om natten giver ligeledes et stadig større indblik i fuglenes og flagermusenes natlige aktiviteter og tilstedeværelse og gemmer på opdagelser vi ikke tidligere kendte til. Udviklingen af automatiske genkendelsesprogrammer det seneste årti kan i dag hjælpe med analysearbejdet af de store datafiler som denne overvågning kræver, men der er stadig behov for at optimere programmernes kunnen gennem kvalitetstjek fra erfarne ornitologer. Lydoptagelserne i Skagen har bl.a. vist at en meget nataktiv art som Slørugle er mere hyppig på Grenen end vi vidste førhen.
Radarovervågning og højdemålinger af rovfugle på Grenen
