Vejr: Kraftig vind fra NV (300º). Blæsende fra solopgang omkring kl 8, 15m/s, faldne til 8m/s ved sekstiden. Temperatur 11-13ºC

Jeg troede, at det var mig, der skulle liste ud af værelset her til morgen. Men minsandten om ikke Morten var ude af fjerene inden fanden fik sko på. Afsted mod ringmærkningsområdet det gik. Her skulle det efterhånden ret amputerede telt pakkes sammen, og ringmærkningsartikler puttes i sorte sække, inden Ingolf går i land i nat.
Jeg selv var i uniformen halv 8 og mødtes med Daniel på gårdspladsen. Vi skulle på Grenen. En fire timers obs gav ikke meget at berette om: 2.620 Sortænder, 66 Fløjlsænder, 217 Alke/Lomvier, lidt Mallemukker, Rider og Suler samt 5 Havlitter, en enkelt Storkjove og 3 Store Korsnæb. Af rastende fugle sås den sædvanlige Gråkrage med hvid, finsk ring samt godt 20 omflakkende Snespurve - gad vidst om de fugle, vi mærkede i går, var iblandt?
Omkring klokken 11 lød der pludselig en melding fra Knud Pedersen på det lokale walkie-talkie-system. Han sad ude på Jyllands ende (den yderste klitrække på Grenen) og havde spottet en 1K Sabinemåge nordtrækkende i Kattegat. Fuglen fouragerede et godt stykke ude over havet, men inden vi nåede at hæve kikkerter eller flytte vore dovne kroppe på Verdens Ende, var mågen gået til rast på vandet. Vi forsøgte ihærdigt at genfinde mågen, men uden succes.
Morten havde aflagt Knud et kortvarigt besøg - dog inden Sabinemågen strøg forbi. Her havde Knud tildelt fuglestationen en hjemmelavet “kop” til stationens Swarovski-skop, der kan beskytte øjet mod vind og genskind i okularet. Tusind tak for det! Herefter tog Morten et par ture rundt i nærområdet og fandt både en Ringdrossel og nogle af vinterens første Silkehaler (3)! Hvilket glædeligt gensyn!

Drosler som dagens Ringdrossel tiltrækkes af bærene i fyrhaven

På fuglestationen var der i dag besøg af DOF’s Fuglestationsudvalg, som er bestående af DOF’s tre fuglestationer samt en repræsentant fra DOF’s videnskabelige afdeling ‘Fuglenes Hus’. Først og fremmest skulle der lægges en fælles strategi for fremtidens tre fuglestationer, men der var også plads til god mad og hygge.
Om eftermiddagen lagde Irina en sidste hånd på sine fugletegninger, plukkede flere havtorn og prøvede at få bugt med sin hovedpine. Athena var til fødselsdag, så hende hørte vi ikke meget fra. Da hun kom tilbage kunne hun dog fortælle at hun havde set på Lille korsnæb ved den tilsandede kirke. Morten fik tastet ringmærkningsdata i systemet og fiksede et par cykler med undertegnede. Desuden var jeg en tur i Rema, opdaterede vores nyhedstavle og kokkererede en italienskinspireret menu bestående af spinatlasagne og tomatsalat med friske urter og mozzarella.

Om aftenen tog Morten, Daniel, Henning, Hans og jeg ud på natfangst. Vejret var dog snart for lunt og godt, for der var nærmest ingen rastende fugle i området. På vej tilbage langs østkysten hørte vi dog pludselig nogle små fine pibelyde ud fra en høfde. Vi pegede lygterne ud i mørket og kunne se to øjne stirre tilbage. De forsvandt hurtigt i vandet, hvorefter to sæt øjne pludselig dukkede op mellem stenene. Vores umiddelbare vurdering var to Mink, da de så helt hvide ud i lygternes skær. Vi sneg os nærmere og lyste ned mellem stenene. I forbindelse med en bølge kom dog pludselig et odderhoved til syne. Både dyr og menneske stivnede for en stund, hvorefter Odderen forsvandt ned i vandet igen. Vi kunne høre Oddernes piben mellem stenene og så dem af og til i glimt. Trods ingen fuglefangst, var de to Oddere en særdeles positiv overraskelse! Hvad er chancen for, at vi tidligere på ugen fandt en død Odder, og der så pludselig dukker 2 op på stranden?!!
Tilbage på stationen var fuglestationsudvalget rykket til de finere gemakker, og så stod den ellers på max hygge resten af aftenen.
Godnat og sov godt!

Vejr: Morgenen (kl 8, 7m/s, 8ºC, 80% fugt) overraskede med en mild brise fra v-nv (290º). Indtil lige over middag (kl13, 3m/s, 12ºC, 60%) aftog vindstyrken og for en kort stund føltes det næsten lunt, men så tiltog vindstyrken heftigt og ved sengetid blæste det kraftigt (13m/s, 11ºC, 70%).

Tidlig morgen bankede det på døren. Morten var tilbage :-D og klar til at ringmærke. Mens han fik slæbt ting ind og gjort sig klar til at være udenfor, gik vi ud og åbnede nettene i Sardinkrattet. Humøret var højt, for det var første gang i mange dage, hvor vejret havde tilladt ringmærkning. Vi blev bestemt ikke skuffet. Det vidste sig at blive en af de talrigeste dage i dette efterår.  Vi fangede især mange Gråsisken, hvoraf den ene havde en svensk ring. Den blev foto dokumenteret og vi afventer nu tidligere registreret data på netop denne fugl. Det er altid spændende, når vi genfanger en fugl, som ikke kommer her fra området. Næst efter Gråsisken fangede vi flest Fuglekonge og Rødhals. Det var en travl morgen, men vi nød godt af at være mange ved nettene, for udover Skagen personalet Morten, Anders, Irina og Athena fik vi hjælp fra Gedser af Bo og Hans. En af de fugle vi fangede var skovspurven, som i kan se på billedet herunder. Jeg har altid set den i haven, men ikke tænkt mere over dens fysiologi. For mig har den altid virket, som en af de små lidt skrøbelige fugle i haven, en beskrivelse jeg bestemt ikke længere finder passende. Da jeg fik den i hånden var min første tanke tværtimod, robust! Jeg blev faktisk lidt imponeret og tilmed facineret over denne helt almindelige lille fugl, med et kraftigt næb, som er velegnet til hårde frø.

Da antallet af fugle begyndte at aftage, tog Hans og Bo afsted. De fik fyldt maverne og smurt ganen hos Skagen Bryghus inden dagens udflugt til Råbjerg mile. Kort efter de var taget afsted ringede stations telefonen. Det var to piger fra København og deres bedsteforældre. De ville hører om det var muligt at komme på ringmærkningstur. Eftersom vejret var godt og der var fugle i nettene aftalte jeg, at de kunne komme ud til Sardinkrattet. Jeg hentede dem ved sælbunkeren, den med teksten ”Zimmer Frei”. Vi gik tilbage til Ringmærkningsområdet hvor Morten, Anders og Irina var i fuld sving. Der gemte sig en smuk overraskelse.
Fra en af poserne fik jeg fremtryllet en Dompap, en rigtig flot fyr. Jeg fortalte om ringmærkning og for at mærke hjerterytmen lagde de forsigtigt en hånd over ryggen på fuglen. Et fuglehjerte slår med en højre frekvens end menneskets, så de hurtige hjerteslag føles næsten som om fuglen sitre. Ringmærkningsområdet var meget vådt efter de sidste dage med meget regn. Efter en tur ved nettene, hvor de så hvordan fuglene tages ud af nettene sagde vi farvel til dem.

Kort tid efter tog jeg selv tilbage til Det grå fyr, hvor Aika ventede på at blive luftet. Klokken var næsten 13 så jeg fik lidt frokost og skyndte mig afsted mod hundeskoven ved Den tilsandede kirke. Det er et skønt sted med en del fugle. Her mødte jeg to lokale, som jeg fik en snak med om fugle og fyr.

De andre lukkede net ved 14tiden. Da Morten kom tilbage til fyret gik han en tur og fik sig en hyggesnak med Cafépersonalet. Der blev set lidt rider og en del bjergirisk i området om fyret, men ingen store tal.
Da klokken blev seks ankom Daniel Palm fra fuglenes hus på stationen. Morten kørte ind og hentede ham og da de ankom indlogerede jeg ham i lejligheden 'bordellet'. Hans og Bo kom tilbage fra en skøn tur ved Råbjermile, hvor de havde fundet forskellige røde vokshatte og ulvefod, de viste nogle af de flotte billeder frem. På vejen tilbage havde de købt ind til hasselbagte kartofler og kylling, som de tilberedte. Inden de begyndte på maden gik de en tur ned langs stranden. Her lige neden for fyret så de en vandstær. Jeg har endnu ikke set en tæt på i Danmark, men måske jeg får chancen snart. Irina lavede en lækker kartoffel/poresuppe til forret.

Lige før aftensmaden dukkede Simon op, han har været afsted på naturvejleder kursus hele ugen. Så denne aftens møde blev lidt langt, da han skulle lige skulle føres ajour. Med huset fuld af friske folk, ville vi forsøge endnu en natfangst. Teamet var Anders, Hans og Daniel. Delegationen begav sig afsted.
Halvvejs ude ad Sandormsporet var det lige ved og næsten, da en Skovsneppe fløj op fra vejsiden - lige uden for ketsjerens rækkevide. Lidt senere var der bedre held med et par Snespurve, de sad og trykkede sig i sporets løse sand. To stk blev fanget og fik ring på. Det er de første Snespurve, der er blevet mærket af Fuglestationen, men også en ny art for den garvede Hans. Det var et stolt team, som vendte tilbage på stationen omkring midnat.

Ringmærkning:

Denne morgen var der kun Irina og jeg på stationen. Vi havde snakket lidt om, hvor vi kunne tage på morgenobs og trods en stik nord-nordøsten vind valgte vi at tage ud til Solnedgangskiosken. Allerede da vi ankom, fik vi en fornemmelse af, at der var få fugle. I forhold til lokaliteten var vindretningen helt forkert. Vinden greb fat i teleskopet, så det var svært at holde det stabilt nok til at se de fugle, der tog turen forbi. Efter en lille time var vi godt afkølede og den hyppigste fugl var Sortand med sølle 280 individer trækkende mod vest og 80 mod øst, et par måger kredsede ud for kysten - næsten dovent i den stride vind, få Lomvie og Alke, Lommer, Ederfugle, Fløjlsænder og Skarv. Vi var begyndt at snakke om at tage hjem, da en fugl pludselig kom helt tæt på. I min begejstring over at den kom så flot råbte jeg ”LOM!” Men ordene havde knapt forladt mine læber, før jeg vidste, at jeg var helt galt på den. Fuglen der kom så fint forbi, var min første Toppet Skallesluger (hun) i Skagen. En almindelig fugl, men ikke desto mindre var min begejstring i top, for den var kommet flyvende helt tæt på. Derefter besluttede vi, at vi trængte til en god frokost, og derfor tog vi forbi Rema efter friske forsyninger. Til vores store overraskelse er de allerede begyndt at sælge julepynt, og vi er ikke engang ovre halloween endnu. Vi har i de sidste dage talt lidt om de forskellige traditioner, der er i Schweiz og Danmark, så da vi her blev konfronterede med jul i oktober, besluttede jeg at det blev Irina nød til at prøve inden hun tager hjem om en uges tid. Vi stoppede også ved Jysk, hvor vi så tre par gråspurve, der hentede redemateriale, hvorpå de forsvandt ind i tre huller under et lille halvtag. Vi skulle have rullemadrasser til to af sengene på stationen, men måtte gå tomhændede derfra.
Da vi kom tilbage, var vi trætte, så den stod på afslapning og æbleskiver til frokost. Operation `Jul i oktober´ var iværksat. Æbleskiverne var et hit - også selvom de ikke var helt hjemmelavede. Efter frokost gik Irina en tur i området omkring fyrhaven. Her tjekkede hun op på de steder, hvor hun tidligere havde set slanger. Der var gevinst trods kulden. Således havde hele to hugorme begivet sig ud fra deres midlertidige dvale.
Vi brugte lidt af eftermiddagen på at scanne de flotte tegninger, Irina har lavet, ind på computeren. Derefter var der folk nede i gården, så vi sørgede for at fuglestationen var synlig i billedet. Her snakkede Irina med ti personer, hvoraf størstedelen var tyskere. Vi fik feedback på oplevelserne på stationen. En af de besøgende var glad for, at udstillingen stadig er åben, på trods af at højsæsonen er ovre, til glæde for dem som holder sent ferie. En anden var særligt imponeret over udstillingens fortælling om fugles sanseorganer. Da det tyndede ud i folk, kom der til gengæld en fin Dværgfalk forbi.
Til aften meldte Hans Lind og Bo Kayser deres ankomst. Efter en hyggesnak med Jacob Funder, som var i gårdhaven, fik de en introduktion til stedet og blev indlogeret. Der var tid til en tur inden aftensmaden. Her så de Vandstær på kysten ud for fyret. Jeg gik i gang med aftensmaden - andet stadie i operation `Jul i oktober´. Risengrøden kom på bordet, og man kan jo ikke få risengrød uden nisseøl.
Efter maden fortrak vi til stuen med maven fuld og rødvin i glasset, for at afholde aftenens møde.

Anders var kun lige returneret til stationen, da det var blevet tid til natfangst! Hans har aldrig ringmærket Bjerglærke, så det var en sulten samurai, der drog afsted ud i mørket! Irina, Anders og Bo fulgte trop med ketsjere og lommelygter. Natten var lun, men fuglene få. Ude på Grenen var der opstået en kæmpestor sø, helt ude ved spidsen, og 15 Sandløbere farede op, da vi nærmede os - dog uden for rækkevidde af vores ketsjere. Da de nåede helt ud på spidsen lå omkring 30 spættede sæler og sov foruden en kæmpe gråsæl - den første for Irina og Anders. Sikke et frygtindgydende monster - og så lige midt i mørket. Vi skyndte os videre, for ikke at genere dem yderligere ved vores lysende tilstedeværelse. På vej tilbage langs østkysten løb der pludselig en Strandskade rundt i vandkanten. Anders og Hans nærmede sig langsomt med henholdsvis ketsjer og lygte. Med snigende list kom de tættere og tættere på, og med ét, sprang samurai Lind frem fra sit skjul i mørket og indfangede Strandskaden i sit net. Det var ikke aftenens targetart, men en rigtig fin fugl! Tilbage på stationen stødte jeg til, og vi fik målt og vejet fuglen på alle leder af kanten. Stationens første mærkede Strandskade var nu en realitet!

Vejr: småregn og let brise fra morgenstunden. Hen af formiddagen tog vind og regn til i styrke. Tidlig eftermiddag stoppede regnen og solen tittede frem. Vinden tiltog jævnt henover dagen 3-11m/s stik vest. Temp 12ºC. Sol op 8,14 - sol ned 17,47.

Jeg startede dagen med en rask lille morgentur ud til grenen parkering sammen med Aika. Her så jeg 2 Stenpikkere. Der har ellers været en lille pause, hvor jeg ikke rigtig har lagt mærke til dem, så det var en hyggelig overraskelse. Da jeg kom tilbage til fyret, så jeg tre Ravne tage et kort hvil på søværnets overvågningstårn inden de atter forsvandt. Onsdag er store rengøringsdag på stationen, så efter min morgenobs gik jeg i gang med rengøringen.
Lidt før klokken otte kørte Irina og Anders ud til solnedgangskiosken, hvor de tog en morgenobs under halvtaget. Udvalget af fugle var ikke stort, men dem, der var, kom i fine antal. Særligt store flokke af Sortand (4040) og Fløjlsand (113) på kompensationstræk gjorde sig bemærket – særligt den første time. Desuden passerede 3 Havlitter drømmegodt forbi obsposten.

Mens de var der, dukkede de tre friske morgenbadere fra dagen før op igen. Og det skulle naturligvis markeres med en Fernet-Branca! Omkring klokken 10 var der ved at være så meget regn og så få fugle, at det var på tide at vende snuden hjemad. På vejen tilbage svingede de forbi Guldmajssøen, for at se om den Nordiske Lappedykker stadig var på plads – men der var ikke held i sprøjten. Til gengæld fandt de en død odder. Den var blevet kørt over og lå i vejkanten. Selvom det var lidt trist at den var død, var det alligevel et lidt spændende fund, da antallet af oddere set i Skagen kan tælles på en hånd, mens der af og til bliver set fodspor. Det hænger sammen med at odderen er sky og sjældent viser sig. Den nærmeste faste bestand holder til ved Gårdbogård-området, så denne odder er sandsynligvis en strejfer fra dette område.
Da de kom tilbage, sendte jeg Anders afsted efter den, så vi kunne få den smidt i fryseren. Om den skal indgå i formidlingssammenhæng eller bliver sendt til Naturhistorisk Museum vil tiden vise, men nu er alle informationer på dyret blevet gemt.

Irina og jeg selv var gået i sving med at plukke havtornbær af de tornede grene. Selvom de var frosne og derfor væsentlig nemmere at pille af, skulle man tage sig i agt for de spidse torne. Bærerne er rene vitaminbomber. Midt i bærpilningen blev vi afbrudt af et virvar af småfugle i gårdhaven. Flokke af Bjergirisk (15), Stillits (5) og Stenpikker(4) fouragerede ivrigt i haven. Og det var bare dem vi lige nåede at tælle i forbifarten. Med alle de fugle i luften blev vi nødt til at gå ud og kigge os omkring. Irina havde bøvl med sit kamera, så hun kastede sig over brugen af stationens Olympus-lidt avanceret-kamera. Hun brugte meget tid i fyrhaven hvor der var store flokke af Vindrosler, Sjaggere og Sangdrosler. Herudover Ringdrosler (2), Fuglekonge (3), Kvækerfinker, Blåmejser (2) og Musvitter (2) og Spurvehøge (2).
Bagefter fik vi i fællesskab gjort hytten rent. Vi nåede også kun lige at blive færdige, før der trak en bus ind på parkeringspladsen. Ud vrimlede det med 33 frivillige fra Thy Nationalpark. De skulle på rundvisning i udstillingen. Vi gik ud på gårdspladsen og fik snakket med en del af dem både før og efter deres tur i udstillingen og fyret.
Anders tog hjem, da han skulle spille en koncert med sit band Friend of Fire til sin gamle skoles 107 års fødselsdag. I bør virkelig tjekke dem ud på YouTube og Facebook – de spiller absurd fedt!
Dagen sluttede med tøsehygge, lidt god mad og efter aftenmøde gik jeg en tur med Aika.
Det har været en dejlig dag.

12…13…14 m/s fra morgenstunden. Ja og YR lovede helt op mod 18 m/s sidst på eftermiddagen. Det lovede ikke ligefrem godt - og sammen med en del regn fra morgenstunden blev morgenobsen på Grenen allerede opgivet på forhånd. Undertegnede prøvede derfor lykken i Gammel Skagen, hvor jeg fandt ly og læ under halvtaget ved Solnedgangskiosken (det er desuden ret fantastisk at opleve hvordan havet på den ene side af odden kan være fuldstændig i oprør og så få minutter senere opleve et blikstille hav på den anden side af odden). Tre friske morgenbadere fra Gedser hoppede i bølgerne og indviede mig derefter i deres rituelle seance med en kop Fernet-Branca - så var varmen sikret resten af den obs! Lidt efter stødte Alex Sand Frich til og gjorde mig selskab obsen ud. Lokale John Pedersen kiggede også forbi til en hyggelig snak. Men det var ikke ligefrem fordi det væltede afsted med fugle. Dog passerede flere havlitter, rødlommer og alke rigtig flot forbi på tæt hold - og det er jo i virkeligheden også det sjoveste! Fra obsen bør nævnes 1 Gråstrubet Lappedykker, 19 Bramgås, 390 rastende Ederfugl, 4 trækkende og 2 rastende Havlit, 475 Lomvie/Alk samt 3 Skærpibere.
På vej tilbage mod fuglestationen slog jeg et smut forbi Stald Grenen, hvor en Kortnæbbet Gås fouragerede i hestenfoldene. Jeg kørte videre mod Guldmajssøen, og til mine store overraskelse lå her en Nordisk Lappedykker! De kan altså noget, de der søer, hvor der aldrig er fugle, men så dukker der pludselig en sjældenhed op.
Da jeg kom tilbage på stationen var pigerne godt sultne, så Athena kastede sig straks over en let frokostanretning. Den bestod af en omgang “Athena Special”: Toastbrød med pesto og mozzarella - og så lige en tur i ovnen. Jojo, ned røg det da… Vi guffede det hurtigt i os, og så stod den ellers på Nordisk Lappedykker-twitch. Vi kørte alle afsted og heldigvis lå fuglen stadigvæk i søen. Et nyt kryds til både Athena og Irina!

Da vi kom tilbage på stationen - godt våde og forblæste - kreerede Irina en overdådig kop varm kakao med kanel og marshmallows - det kan klart anbefales! Så der var for alvor dømt skiferie-stemning - bare uden sne, men masser af regn! Resten af eftermiddagen fortsatte Irina på sine fine farv selv-fugletegninger, sorterede lidt billeder i arkivet og nåede sågar en lille morfar på sofaen. Athena fik skrevet endnu en ansøgning (I skulle se hendes CV - hun er altså en kompetent pige med mange erfaringer i rygsækken!) og snakkede med håndværkere og handymænd, der var her for at fikse døren ind til pigernes værelse samt nøglehullet til badeværelset. Jeg selv redigerede lidt billeder, skrev dagbog og smækkede en omelet sammen til aftensmad.
Efter aftenmødet var vi alle godt døsige, så vi smed os i sofaen og fandt film og popcorn frem. Den stod på en gammel klassiker: “Gremlins” (1984). Og så gik det op for mig, at det åbenbart er fra denne film soundtracket til Troldspejlet stammer fra. Den kommer vi nok til at gå og nynne hele dagen imorgen…

Undertegnede var nær kommet afsted uden lange underhyler i dag. Men gudjøsses hvor var jeg glad for, at de var blevet påmonteret, for der var frysende koldt! Vinden bankede ind med 12 m/s stik øst (90º), og temperaturen var nede at ramme 7 grader.

Hele trioen var ude af fjerene klokken 7, og en halv time efter var der afgang mod Grenen. Det var noget af en march op langs østkysten, hvor vi kæmpede os gennem støvskyer af havvand og fygende sand. Men det var det hele værd, for i Grenensøen sad ganske usædvanligt to Vandstære og ventede på os - tilsyneladende den første “kæmpeflok” på Grenen. I øvrigt sås også 15 Bjergpibere samme sted.
Vi placerede os i yderste klitrække på Grenen, så alle kunne få fuglene at se på tæt hold - selv uden teleskop. Særligt alkefugle og suler væltede afsted imod vinden, og midt som vi sad og puttede os i klitterne dumpede 14 Bjerglærker pludselig ned på stranden foran os. Fedest!
Men det var ikke alle, der syntes, at det blev ved med at være lige sjovt at havobse. Halvanden time efter obs-start måtte den kvindelige del af holdet kapitulere, da de var ved at fryse både fingre og tæer af. På vej tilbage mod stationen kunne de dog varme sig lidt på en flok Bjergirisker. Hele 50 fugle af denne art i dag.
Jeg selv fortsatte op på Verdens Ende og gjorde Rolf og Alex selskab. Mest bemærkelsesværdigt sås 1 Sortstrubet Lom, 2 Hvidnæbbet Lom, 285 Sule, 9 udtrækkende Fiskehejre (!), 3 Bjergand, 1 Havlit, 50 Rider, 3.850 Alk/Lomvie, 2 Tejst, 1 Stor Tornskade, 2 Ravn, 18 Stillits i flok og 18 Dompap. Der er vist lidt invasionstendenser af de to sidstnævnte.

Tilbage på stationen brugte Irina dagen på at tegne flotte illustrationer af fugle, som børn og andre barnlige sjæle med kreative evner kan farvelægge i Birders Club. Desuden kreerede hun en legendarisk ret fra sydlandske himmelstrøg bestående af ris, grøntsags-ruskumsnusk og naan-brød. Mmmm! Athena og jeg tilbød Irina at lave mad resten af ugen, men hun takkede desværre nej… Athenas dag var én lang kamp mod teknikken. Hverken scanner, computer eller internet ville som hun ville, og så var hendes telefon også stået af. Så det blev en dag, hvor der blev foretaget telefonopkald og tjekket op på forsikringer. Jeg selv var en tur i Jysk for at købe puder og pudebetræk - sidstnævnte til brug i ringmærkningssammenhæng, når der skal opbevares fx Ederfugle i lidt større poser. Desuden også en lille tur i Rema 1000, før jeg tog en sen eftermiddagstur ud for enden af sandormesporet, hvor jeg nød friheden og det store blå hav.

Tak for en dejlig dag!

Vejr: Regnfuld og blæsende morgen med vind fra øst/sydøst (13m/s, 110º, 11ºC)

Vi vidste det ville være møgvejr, så vi sov længe - helt til kl. 8. Det skulle vise sig at blive en afslappende hyggedag med dagbogsskrivning, videoredigering og hyggesnak. Irina brugte det meste af formiddagen i Birders Club. Da hun kom tilbage op i lejligheden, lavede vi en dejlig ulækker frokost bestående af et bjerg nachos-chips overøst med cheddar, majs og soltørrede tomater, som vi dyppede i avokadomos og salsasovs. Det var godt for sjælen, om ikke andet. Efter en yderst tilfredsstillende frokost uploadede vi ugens video på Facebook. Men vi gad ikke være indenfor hele dagen, og jeg havde hørt, at der var en hundeskov i nærheden, så den ville vi hen og afprøve. Det var en god løsning for mig, da jeg har overanstrengt knæet og derfor forsøger at hvile det. Hundeskoven skulle ligge ved den tilsandede kirke. Vi var ikke helt sikker på hvor den var, men så fik vi en dejlig gåtur forbi den tilsandede kirke.
På vej tilbage til bilen opdagede vi hundeskoven, så vi gik en ekstra tur derinde. Det er et stort og fint område. Mens Aika løb rundt fik vi mulighed for at træne vores kikkertevner. Vi var heldige med vejret, for det meste af tiden kom der kun støvregn eller få dråber. På turen så vi 10 skovskader, 1 rødhals, en han musvit, 2 fuglekonger, 1 bogfinke og 31 lille korsnæb. Da vi var på vej tilbage til stationen begyndte det at stå ned i stænger. Jeg gik ned til Flemming i butikken og skaffede en gæste-parkering til Anders Brinkmann, som dukkede op lidt senere på aftenen. Anders ankom og blev installeret. De første minutter kom der jævnligt positivt overraskede udbrud fra ham. Der er sket meget siden hans sidste ophold på stationen i sommers.

Vejr: Kraftig sydøstenvind (130º, 11-14m/s) det er stadig relativt lunt (11-12ºC), høj luftfugtighed og regn hele morgnen.

Vi havde håbet på at tage over til det område hvor Michael Anker står for ringmærkningen her oppe i Skagen, men det var en både våd og blæsende morgen, så vi måtte finde på noget andet. I stedet udnyttede vi den stille morgen til hygge over morgenmaden. Da vi ikke kunne strække morgenmaden længere gik Irina og jeg ned i Birders Club. Det kunne ses at rummet havde været brugt til foredrag og kikkertsalg, så nu skulle det indrettes med hygge som formål. Vi klippede etiketter af de nye siddepuder, bar borde ind og arrangerede stolene. Det er utroligt hvor lidt der skal til, og det er ofte de små ting der lige giver det sidste ekstra hygge. Sidste finnish var de flotte nye foldere, der er ankommet ”Fugle for børn”, som kommer med gode ideer til aktiviteter og samtale med børn om fugle. Der var flere besøgende, som tog afsted med et eksemplar under armen.
Anders havde en morgen ringmærkningstur med 6 deltagende, hvoraf det var tredje tur for nogle af dem. Det må man sige er et klap på skulderen. Derefter kastede Anders sig over arkivering af protokoller, hvortil han lavede en mappe. Ringarkivet fik også et kærligt eftersyn og er nu i tip top stand.
Tidlig eftermiddag fik jeg kørt Anders til stationen og ordnede lidt shopping på vejen tilbage. Irina var en tur ude med min hund Aika, hvor hun så få små fugle, desværre for langt væk til at sige hvilke.
Eftermiddag udnyttede jeg til at få ordnet nogle administrative opgaver og briefinger, mens Irina tegnede nye flotte illustrationer i Birders Club og opdaterede observationerne på tavlen.

Aftenen stod på sofahygge og te. Irina arbejdede på billedarkivet og Instagram, mens jeg skrev jobansøgninger. Nu er det, for en kort stund, en ren tøse station…

Vejret var ikke særlig imødekommende, vinden var kraftig, så det var med at tage varmt tøj på. Anders Odd tog en lille formiddagstur med teleskopet. Irina cyklede ind til byen for at sende hendes jobkontrakt, da hun har fået arbejde. Jeg gik en tur på hedearealet ved siden af fyrhaven, hvor jeg så en flokke af småfugle. Småfuglene var desværre alle for langt væk til at jeg kunne bestemme deres art. Lige inden jeg nåede tilbage til fyret så jeg en falk dykke ned i en klynge træer og sende en del småfugle til vejrs. Det er fascinerende og jeg elsker at man aldrig ved hvad der kommer til at ske når man går en tur i området. Jeg havde ikke kikkert med, hvilket er en synd i fuglekigger kredse, men for mig er stationens kikkerter for store og tunge. Det er ellers nogle skønne kikkerter, men når jeg er ude for at gå og løbe med min hund, kommer de hurtigt i vejen. Selvom jeg også nyder at være på tur, så har det alligevel irriteret mig en hel del, at jeg ikke får set fuglene ordentligt. Fortvivlelsen var stor da jeg kom tilbage og blev spurgt, hvad jeg havde set på min tur. Svaret måtte være, at det kunne jeg ikke se. Heldigvis var der en kur mod min fortvivlelse. For selvom der, om fredagen, havde været få forbi Birders Club, var Naturbutikken standhaftig mødt op, med deres store udvalg af udstyr. Der var da også en kikkert jeg længe har haft i tankerne, men da det er mange penge og en kikkert jeg skal bruge i mange år, var det en vigtig beslutning. Valget faldt på en lille Swarovski CL Pocket 8x25 Mountain. Da den er lille nok til altid at være med, men stadig giver et klart og lækkert billede, er jeg sikker på, at den kommer til at bringe mig mange gode naturoplevelser.
Da det blev eftermiddag holdt vi (Athena, Irina og Anders) et lille møde om vores billedarkiv. Herefter gik vi samlet ned i Birders Club og fjernede alle de metalstole vi har haft der. De var meget larmende og ikke særlig hyggelige, men alligevel nyttige når vi har fuldt hus til oplæg. Irina og jeg fik rokeret lidt rundt på loftet og fik stolene sat pænt og praktisk.
Vasketøjet var stadig vådt, det tager lang tid at få det tørt med den høje luftfugtighed.
Da vi var færdige var det blevet spisetid. Cafeen havde dækket op med de lækreste sager og hyggen bredte sig i den lille Fyr Cafe. Snakken gik lystigt hen over bordet. Der blev snakket om ugen der gik, træffet og på hvordan livet på en fuglestation er.
Da maden var spist og trætheden meldte sig blev der sagt pænt farvel og på gensyn.

Men Anders og Irina hoppede ikke i nattøjet. I stedet for fandt de vaders og ketsjer frem, for nu skulle natfangst afprøves igen. De afsøgte både stranden og sandormens traktorspor. Mens de var ude gjorde jeg mig den horrible opdagelse, at min mobil telefon ikke virkede. Hvis de fangede noget ville jeg ikke vide det, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed. Det viste sig at være en støvregnende og fugletom aften. Better luck next time.

Vejr: lidt blæsende morgen med vind fra sydøst (140º) 8-9m/s om formiddagen, temp 10-11ºC, støvregn fra kl 13, luftfugtighed høj(startede på 70 kl 6 og nåede 92% kl 15)

Vi prøvede noget nyt her til morgen. Irina gik med Anders ud til Sardiner krattet for at ringmærke på grenen, mens Simon og jeg selv blev ved stationen og ringmærkede i fyrhaven. Det var sjovt at se forskellen i hvilke fugle, som gik i nettet på henholdsvis den ene og den anden lokalitet. I Sardiner krattet blev der overvejende fanget de helt små fugle, mens Vindroslerne dominerede fyrhaven. Det var en overraskende god fangst i fyrhaven, eftersom kun tre net var åbne.
Til middag havde Simon i selskab, med Anders Odd, en guided tur. Her deltog to personer fra Sjælland. Alt imens havde jeg briefinger for samlet set 13 besøgende i løbet af dagen.
Hele dagen var Naturbutikken at finde i Birders Club og jeg brugte en del tid på hyggesnak og kikkert testning. Naturbutikken havde medbragt nogle bøger som Simon havde købt til stationen, så nu er vores bibliotek udbygget med flere lækre fuglebøger. Det gav en hyggelig stemning at en flok på ca 20 Bjergirisk blev ved med at kredse om fyret. Derudover blev der observeret bjergvipstjert, dværgfalk, 30 gråsisken, 20 sjagger og 20 vindrosler...
Ved et-tiden begyndte skyerne at rulle in. I takt med at det begyndte at regne, begyndte folk at fortrække sig. Dagen egnede sig til forfaldent arbejde, så jeg fik vasket et par kogevask. Irina og jeg tog på indkøb, så køleskabet knapt kunne lukkes. Efter aftensmaden kiggede feltornitologisk udvalg og naturbutikken forbi til aftenhygge og shuffle ball turnering i fyr-stuen.

En hyggelig dag lakker mod enden, mens de sidste natugler reflekterer over ugen der gik

Ringmærkning: