Jul i oktober

Denne morgen var der kun Irina og jeg på stationen. Vi havde snakket lidt om, hvor vi kunne tage på morgenobs og trods en stik nord-nordøsten vind valgte vi at tage ud til Solnedgangskiosken. Allerede da vi ankom, fik vi en fornemmelse af, at der var få fugle. I forhold til lokaliteten var vindretningen helt forkert. Vinden greb fat i teleskopet, så det var svært at holde det stabilt nok til at se de fugle, der tog turen forbi. Efter en lille time var vi godt afkølede og den hyppigste fugl var Sortand med sølle 280 individer trækkende mod vest og 80 mod øst, et par måger kredsede ud for kysten - næsten dovent i den stride vind, få Lomvie og Alke, Lommer, Ederfugle, Fløjlsænder og Skarv. Vi var begyndt at snakke om at tage hjem, da en fugl pludselig kom helt tæt på. I min begejstring over at den kom så flot råbte jeg ”LOM!” Men ordene havde knapt forladt mine læber, før jeg vidste, at jeg var helt galt på den. Fuglen der kom så fint forbi, var min første Toppet Skallesluger (hun) i Skagen. En almindelig fugl, men ikke desto mindre var min begejstring i top, for den var kommet flyvende helt tæt på. Derefter besluttede vi, at vi trængte til en god frokost, og derfor tog vi forbi Rema efter friske forsyninger. Til vores store overraskelse er de allerede begyndt at sælge julepynt, og vi er ikke engang ovre halloween endnu. Vi har i de sidste dage talt lidt om de forskellige traditioner, der er i Schweiz og Danmark, så da vi her blev konfronterede med jul i oktober, besluttede jeg at det blev Irina nød til at prøve inden hun tager hjem om en uges tid. Vi stoppede også ved Jysk, hvor vi så tre par gråspurve, der hentede redemateriale, hvorpå de forsvandt ind i tre huller under et lille halvtag. Vi skulle have rullemadrasser til to af sengene på stationen, men måtte gå tomhændede derfra.
Da vi kom tilbage, var vi trætte, så den stod på afslapning og æbleskiver til frokost. Operation `Jul i oktober´ var iværksat. Æbleskiverne var et hit - også selvom de ikke var helt hjemmelavede. Efter frokost gik Irina en tur i området omkring fyrhaven. Her tjekkede hun op på de steder, hvor hun tidligere havde set slanger. Der var gevinst trods kulden. Således havde hele to hugorme begivet sig ud fra deres midlertidige dvale.
Vi brugte lidt af eftermiddagen på at scanne de flotte tegninger, Irina har lavet, ind på computeren. Derefter var der folk nede i gården, så vi sørgede for at fuglestationen var synlig i billedet. Her snakkede Irina med ti personer, hvoraf størstedelen var tyskere. Vi fik feedback på oplevelserne på stationen. En af de besøgende var glad for, at udstillingen stadig er åben, på trods af at højsæsonen er ovre, til glæde for dem som holder sent ferie. En anden var særligt imponeret over udstillingens fortælling om fugles sanseorganer. Da det tyndede ud i folk, kom der til gengæld en fin Dværgfalk forbi.
Til aften meldte Hans Lind og Bo Kayser deres ankomst. Efter en hyggesnak med Jacob Funder, som var i gårdhaven, fik de en introduktion til stedet og blev indlogeret. Der var tid til en tur inden aftensmaden. Her så de Vandstær på kysten ud for fyret. Jeg gik i gang med aftensmaden - andet stadie i operation `Jul i oktober´. Risengrøden kom på bordet, og man kan jo ikke få risengrød uden nisseøl.
Efter maden fortrak vi til stuen med maven fuld og rødvin i glasset, for at afholde aftenens møde.

Anders var kun lige returneret til stationen, da det var blevet tid til natfangst! Hans har aldrig ringmærket Bjerglærke, så det var en sulten samurai, der drog afsted ud i mørket! Irina, Anders og Bo fulgte trop med ketsjere og lommelygter. Natten var lun, men fuglene få. Ude på Grenen var der opstået en kæmpestor sø, helt ude ved spidsen, og 15 Sandløbere farede op, da vi nærmede os - dog uden for rækkevidde af vores ketsjere. Da de nåede helt ud på spidsen lå omkring 30 spættede sæler og sov foruden en kæmpe gråsæl - den første for Irina og Anders. Sikke et frygtindgydende monster - og så lige midt i mørket. Vi skyndte os videre, for ikke at genere dem yderligere ved vores lysende tilstedeværelse. På vej tilbage langs østkysten løb der pludselig en Strandskade rundt i vandkanten. Anders og Hans nærmede sig langsomt med henholdsvis ketsjer og lygte. Med snigende list kom de tættere og tættere på, og med ét, sprang samurai Lind frem fra sit skjul i mørket og indfangede Strandskaden i sit net. Det var ikke aftenens targetart, men en rigtig fin fugl! Tilbage på stationen stødte jeg til, og vi fik målt og vejet fuglen på alle leder af kanten. Stationens første mærkede Strandskade var nu en realitet!