Lille rørsanger i Skagen

Morgenen starter tidligt med, at nettene er oppe i Sardinkrattet kl 04. Det er Michelé Pes, Marie Heuberger og jeg (Joakim Matthiesen), som ringmærker denne morgen. Vi går nogle runder med nogle få fugle pr runde. Omring kl 05:30 er det tid til endnu en runde. Marie og jeg går sammen her. Der er ikke nogle fugle i nettene på vores del af runden indtil vi når det sidste net. Her sidder der 3 fugle i nettet på en gang. Det er lang tid siden, at jeg har set 3 fugle i samme net på samme tid nu når vi er kommet ind i sommeren. Så bare det er en glædelig overraskelse. Først i nettet hænger en acro. Vi er vant til at fange godt med både rørsangere og kærsangere. Denne fugl falder dog i øjnene med det samme da jeg ser den hænge i nettet på afstand. Farven virker anderledes end hvad vi normalt ser hos rør- og kærsangere, nærmest beskrevet vil jeg kalde den for mere ’grålig-tonet’ og ikke så rødbrun-gul som hos rør/kær. Herudover er størrelsen er noget anderledes, altså ret lille. Jeg når lige at blive forvirret et par sekunder, men bliver hurtigt sikker, det er altså en acro (slang for det latinske familienavn acrocephalus) der hænger i nettet. Jeg kigger hurtigt på fuglen og ser en bred lys øjenbrynstribe samt en ekstremt kort håndsvingsfjersprojektion. Jeg er slet ikke ekspert på de sjældne acro’er, men jeg er på dette tidspunkt dog ret overbevist om, at vi enten har en buskrørsanger eller en lille rørsanger i nettet! Men lige hvad der adskiller dem er jeg på dette tidspunkt slet ikke sikker på. Jeg siger det ikke til Marie, men får vist bare sagt noget i en stil med ’Dont loose this bird please it’s looking intresting’. Herefter går jeg over og tager de to grønsiskener ud af nettet og Marie får acro’en taget ud og kommer den i en pose.

Da vi kommer tilbage til vores ringmærknings-bord får vi hurtigt håndteret de to grønsiskener og kommer nu til den sjove fugl. Michelé tager den ud af posen og når dårligt, at se den før han siger ’hmm this is not rør- or kærsanger’. Også begynder vi ellers alle at få dokumenteret fuglen meget grundigt efter den har været igennem ringmærkningsprocessen. Vi får taget billeder og diverse mål. Her er der ingen tvivl, det er en lille rørsanger! Jeg melder hurtigt fuglen ud på Zello og Birdalarm i håb om, at andre kan nå at se den. Det lykkes da også for 5 lokale birdere (fuglekiggere) at nå frem i tide for at se fuglen inden den blev sluppet fri og aldrig set igen. Hvilken fed oplevelse!!!

Lille rørsanger (Acrocephalus agricola) i profil. Lig især mærke til lyst øjenbryn, som er bredest bag øjet, kort næb samt sort spids på undernæbbet. Dette adskiller fuglen fra buskrørsanger. Se også den korte håndsvingsfjersprojektion som klassisk for de sjældne acro’er.

Når vi nu har været så heldige, at stå med fuglen i hånden har vi jo et rigtigt godt grundlag for at studere fuglen. Herved har vi haft mulighed for at kigge på kendetegn som man ikke kan se i felten. Vi brugte en række af fuglen mål til at lave en sikker bestemmelse af arten. Forvekslingsmuligheden for lille rørsanger er buskrørsanger. Dog kunne man ved bare at kigge på fuglen se rigtig mange gode kendetegn som sagde lille rørsanger. Her i blandt kan nævnes følgende: Lyst øjenbryn som er bredest bag øjet. Kort hånd, kortere end hos buskrørsanger. Kort næb, kortere end hos buskrørsanger. Tydelig mørk spids på undernæbbet sås tydeligt, dette kendetegn ses ikke hos buskrørsanger.

Vi tog alle de nødvendige mål af fuglen. Nogle mål hos lille rørsanger vil kunne overlappe med buskrørsanger, men der er også mål som entydigt vil indikere lille rørsanger. Det kunne for eksempel være næblængden. Fuglens næblængde blev målt til: Næb til kranie 12,9mm og næb til fjer 9,7mm. Begge disse peger entydigt på lille rørsanger med lille næb. Skulle de have være næbbet på en buskrørsanger skulle det have været mindst 15,3 mm næb til kranie eller 11,5 næb til fjer (Svensson).

Af andre afgørende mål kan fx nævnes forholdet mellem vingen og halens længde. Hos vores fugl var forholdet 0,915 hvor det hos buskrørsanger skal være mellem 0,74-0,86. Herudover indikerede og vingetippen af fuglen, at det var lille rørsanger. Fuglens vingetip var nemlig på p4, hvilket er normalt hos lille rørsanger. Hos buskrørsanger ville vingetippen typisk ligge på p3. Hele vingen på vores fugl var meget kort og håndsvingfjerenes længde gjorde at vingen var meget rund.

Vingen på vores lille rørsanger. Bemærk den meget runde vinge.

Som et sidste kendetegn vil jeg nævne at man også kan benytte længden af p1. Her var p1 på vores fugl 10mm længere end PC (primary coverts). Hos buskrørsanger vil p1 ofte være kortere eller højst 2,5mm længere en PC.

Langt de fleste af de fugle som er set herhjemme gennem tiden er blevet fanget i net. Det er derfor vigtigt at man som ringmærker ved hvordan fuglen skal bestemmes i hånden. Målene er nemlig rigtig vigtige for en rigtig og sikker bestemmelse i hånden, også selvom udseendet mange gange er nok, for der kan være svære individer indimellem. Det er trods alt noget anderledes at skulle bestemme en fugl i hånden, end hvis man finder den syngende i en busk hvor man vil have stemmen til hjælp.

Der var altså mange ting, både synlige og målbare kendetegn, som gjorde sagen klar for os. Der var uden tvivl tale om lille rørsanger. Beskrivelsen af fuglen er blevet sendt til DOF’s Sjældenhedsudvalg.