På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Skagen Fuglestation.



Euro Birdwatch 2017

tirsdag 26. september 2017
Kom og tæl trækfuglene sammen med os!

På lørdag den 30 september går tusindvis af fuglekiggere rundt hele Europa ud og tæller millioner af fugle på deres efterårstræk, for tilsammen at få tal på trækfuglene, samt skabe fokus på fuglenes fantastiske rejser.

I Skagen kan du komme ud i tidsrummet mellem kl. 7 og 13, hvor vi står klar til at tage i mod både dig og fuglene ude på Verdens Ende, Grenen. Man kan komme og gå som man vil.

Kl. 10 har du desuden mulighed for at gå med ringmærkeren ned til nettene fra Verdens Ende, og måske være heldig at se en af de rejsende fugle helt tæt på! (50 kr. pr. person og tager ca. ½ times tid).

Efter en god tur i felten kan du også vælge at besøge det flotte Trækfuglecenter ved det Grå Fyr, eller gå ind i den hyggelige Café, hvor Christel garanteret har nogle lækkerier på menuen.

Lignende arrangementer afholdes desuden på både Gedser og Blåvand Fuglestationer, så alle har mulighed for at være med – havdenten man bor i nord, syd øst eller vest! Kom frisk og vær med til at tælle eller bare kom og lær om fuglene!

Læs mere om eventet her