Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (280)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Tornskaderne kommer

søndag 11. juni 2017
af Rune Skjold Tjørnløv

Hér følger en kort opsummering over de seneste dages begivenheder ved fuglestationen.

Fredag 9/6:
I forhold til torsdag havde vinden lagt sig og gav klart bedre betingelser for ringmærkning. Jeg hejste nettene og Simon kom ud lidt senere for at tage blodprøver. Et fint udvalg af arter var repræsenteret denne morgen:

Broget fluesnapper 1
Gulbug 1
Munk 3
Gærdesanger 2
Rødrygget Tornskade 1
Vindrossel 1
Lille gråsisken 1
Bogfinke 1
Skovpiber 1
Gransanger 2
Rørsanger 2
___________________
Sum 17

Heraf lykkedes det at få indsamlet blodprøver fra i alt 12 fugle til West Nile Virus projektet, så alt i alt en ganske god morgen.

Efter morgen-mærkningen fik vi besøg af Athena, som jeg kender fra min biologi-tid i Aarhus.Vi startede med en flot gå-tur ud til Grenen, og senere kørte vi til Nedermose og gik en lang tur på stranden og i yderste klitrække. Tornskaderne fløj rundt i krattene og spredte glæde med deres hurtige målrettede flugt og posering, når de sidder og spejder efter bytte øverst i buske af havtorn og rynket rose. Et kraftigt byge-vejr overraskede os et stykke væk fra bilerne og selvom vi blev meget våde var det nu herligt, at gå dér midt i regnen alt imens en mosehorn-ugle lettede et stykke foran os.  

 

Lørdag 9/6: Vinden var svag fra vestlig retning, og selvom vejret var omskifteligt med vekslende sol og let regn var betingelserne gode for ringmærkning. Athena og jeg hejste nettene sammen og Simon kom ud med blodprøve-udstyret som i går. Det var en flot morgen, og vi følte os heldige, at vi kunne ringmærke, da vejr-meldingerne havde set noget dystre ud. Rørskovs-nettene fangede 3 kærsangere, hvilket er rigtig pænt og det blev til 11 fugle i alt på en flot morgen. Op af formiddagen kom der lidt gang i rovfuglene og Athena fik bl.a. set sin første hvepsevåge. Det var nu dejligt at have selskab på denne morgen. Alting er bare lidt sjovere og går ofte meget lettere, hvis man er flere til at hjælpes ad. 

Athena var meget interesseret i ringmærkningen og det er slet ikke umuligt, at hun snart vender tilbage til Skagen Fuglestation for at blive en del af holdet i en periode henover sommeren.

Dagens net-fangster:

Kærsanger 3

Løvsanger 1

Gulbug 2

Tornsanger 1

Rødhals 1

Gransanger 1

_________________

Sum    11

 

Søndag 11/6: Vinden var svag fra sydvest 2-5m/s, det var overskyet med regn af og til og forholdsvis lunt 13-15 grader.

Nettene var sat kl. 04:30 og imens jeg ventede på at det blev tid til første net-runde begyndte en pirol at synge ivrigt og kunne høres på de tidligste net-runder. Det er muligvis den smukkeste og helt sikkert den mest vedvarende pirol-sang jeg har hørt herhjemme. Efter en times tid kom en byge indover, og det slog fuglene ned.. pludselig var der gået 4 rødryggede tornskader i nettene, men det lykkedes desværre for 2 af dem at slippe fri før jeg kunne nå hen til det net, hvor de var fløjet i. Jeg ringede straks til Simon, som hurtigt var på pletten med blodprøve-udstyret. Der blev taget 11 prøver til analyse af West Nile Virus og dagens fangster fordelte sig således:

Rødhals 1

Solsort 1

Kærsanger 3

Rørsanger 3

Gulbug 1

Gærdesanger 1

Tornsanger 5

Gransanger 3

Munk 5

Rødrygget tornskade 2

 

Vildmose-foreningen ankom med 24 deltagere til en guidet tur lidt over middag. Jeg fik mig en tiltrængt lur og har nu indtastet data diverse steder, så jeg er klar til at køre sydpå i morgen formiddag. Tak for denne gang!