Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
En stille dag på Grenen
Endnu en dag med vind fra nord, nord/øst og meget af den! Der var derfor ingen ringmærkning til morgen og jeg selv, Sverre og Frederik tog ud for at morgenobse og tælle træk på Grenen, mens Fanny blev hjemme og fik indhentet lidt søvn. Det blev en kold fornøjelse med nærmest intet træk.
Senere talte Sverre og jeg sandløbere ved Grenen og Nordstrand, 19 blev det til i alt og Fanny fandt ynglende stor præstekrave på rede ved Nordstranden.
Til eftermiddag blev net og fælder sat op ved fyret, hvor vi fik ringmærket rødstjert og bynkefugl (2k, hun, se billeder) og genfanget en gulspurv fra tidligere på sæsonen.
Vi har også fået svar på havesangeren med den spanske ring. Den blev i efteråret ringmærket i Sevilla og er dermed kommet hertil for at påbegynde sin første ynglesæson!
Derudover er årsskriftet fra 2019 nu tilgængeligt, hvor man kan læse om alt fra fugle og oplevelser i det forgangne år, til videnskabelige projekter på stationen. Den ligger frit tilgængeligt som pdf og kan hentes lige her: Årsskrift 2019
Ringmærkning (Fyrhaven):
Gulspurv 1
Rødstjert 1
Bynkefugl 1
Sum: 3
Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området
Klik her for at se opsummeret observationer af rovfugle i Skagen
Folk: Simon S. Christiansen, Fanny Rey, Sverre Schou, Nina Ali & Frederik R. Johansen.