Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Så er foråret for alvor kommet!
Vi startede morgenen med kraftig (og pisse-kold) vind fra syd-øst. Umildbart ikke helt så ideelt til fugle som i går. Man kan dog altid blive overrasket og det blev vi faktisk i dag! Der skete nemlig en hel masse i i løbet af hele dagen.
Fanny, Esben og Joakim startede med ringmærkning i Kabeltromlekrattet hvor også Simon og Rie kiggede forbi. Frederik, Bjørn og Knud tog en morgen-obs fra Nordstrand.
Der gik ikke så mange fugle i nettene som i går, nok primært på grund af vinden. Til gengæld var der rigeligt fugle i luften og mange af dem gik lavt, så vi fik rigtigt gode muligheder for at kigge godt på de mange trækfugle. Michael var også ude, hvor han fangede i alt 9 fugle.
Af de bedste fugle kan nævnes arter som ringdrossel (6), landsvale, stor tornskade, stor korsnæb, sølvhejre 7 (som er mange i Skagen!).
4 nye ankomster blev noteret i dag. Der var tale om bysvale, stenpikker, digesvale samt fjordeterne. Det er altid sjovt at følge med som tiden går og diverse forårsarter dukker op.
Dagens helt store overraskelse blev dog en sort svane som kom trækkende ved nordstand sammen med 4 sangersvaner. Fuglen sås også fra grenen. Sortsvanerne som ses i Danmark regnes godt nok som undslupne fangeskabsfugle som er indført fra Australien. Dog var det alligevel en fed fugl og ikke mindst en overraskelse at se den. Faktisk er det første gang at en sortsvane er set i Skagen.
Der var også godt med rovfugle i luften, især i løbet af eftermiddagen. Her sås både arter som kongørn, sortglente samt 2 steppehøge. Både Frederik og Joakim mangler stadigvæk at se steppehøg i år så vi håber på flere i morgen!!!
Vinden drejer i nat til vest, hvilket kan varsle om en rigtig spændene dag i morgen. Så vi glæder os til at se hvad morgendagen vil bringe.
People: Simon S. Christiansen, Esben E. Hansen, Bjørn Frikke, Joakim Matthiesen, Knud Pedersen, Rie Jensen, Frederik R Johansen, Michael Ancher og Fanny Rey.
Ringing (Kabeltromlen + Jennes Sø):
Gærdesmutte: 1
Blåmejse: 1
Rødhals: 4
Solsort: 2
Sangdrossel: 3
Vindrossel: 1
Gransanger: 6
Musvit: 5
Skovspurv: 1
Lille gråsisken: 1
Gulvspurv: 1
Sum: 26
Klik her for at se opsummeret observationer af rovfugle i Skagen