Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Farvel til Michele...
I dag var vi tidligt oppe! Hvilket vi trængte meget til efter mange dage med regn og vind og alt for meget søvn om natten. Det var nemlig CES dag i dag. Så vi og afsted til Jennes sø og fik åbnet nettene så de var klar kl 04:00. Det var Michele, Martin, Christina og jeg denne morgen. Det er sådan et dejligt sted så vi nød at være der, hvilket er heldig for fuglene var desværre ikke mange i dag. Dog blev det til et par interresante fugle, som bød på svære aldersbestemmelser, hvilket altid er sjovt, så morgenen er nu godkendt!
Tilbage igen på stationen blev det til et par ekstra timers søvn for mange af os. Martin og Michele tog til byen og fik klaret diverse gøremål. Christina kiggede rundt i området, som stadigvæk er meget nyt for hende og Martin. Jeg klarede lidt små-opgaver hjemme. Simon havde også diverse ting at holde styr på i dag og et møde eller to blev det vidst også til. Derudover brugte Mark og Simon tid sammen på at kigge på stationens radar for at prøve, at udvikle en plan for hvordan den skal bruges i fremtiden, spændende!
Det er desværre Micheles sidste dag på stationen og han tager med Ottenby i Sverige her kl 22:00 i aften. Jeg har nydt at være sammen med Michele som jeg allerede lærte at kendte på stationen sidste år. Jeg er sikker på at alle her kommer til at savne ham! Men inden han skal afsted har Michele besluttet sig for at tage ravance i forhold til den tiramisu, som gik lidt i vaksen sidste uge. Denne gang endte det faktisk meget godt selvom vi stadigvæk ikke kan finde de rigtige kiks... men den smagte nu fint!
Ringmærkning (Jennes Sø):
Gransanger - 1
Bogfinke - 2
Blåmejse - 1
Tornsanger - 1
Rødhals - 1
Gærdesanger - 1
Rørsanger - 2
Total: 9
Her ses version 2 af Micheles tiramisu. Den endte med at blive rigtig fin denne gang.... dog lidt tynd!
Folk: Mark Desholm, Simon S Christiansen, Joakim Matthiesen, Michele Pes, Martin Y Georgiev and Christina Ninou.