Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Havfugle på træk
Morgenen startede atter da solen stod op. Hebe og jeg dækkede nordstrand, Anna og Dante var på Grenen og Henrik og Nicole prøvede, at sætte sig for enden af Buttervej for at tælles dagens træk. Det er efterhånden ved at være blevet varmt. Det er næsten helt sommeragtigt. Varmen har da også sat gang i nogle af fuglene. Selvom det ikke væltede med fugle denne dag kom der stadigvæk gode arter. Derudover rykkede det virkelig i lommerne og ikke mindst i kjoverne i går. Der kom hele 47 almindelige kjover forbi samt 1485 rødstrubede lommer, hvilket bestemt er rigtigt pæne tal. Herudover kan nævnes en steppehøg fra Nordstrand samt pungmejse og gulirisk fra Grenen.
Da morgenobsen var slut åbnede vi fryseren i vores laboratorie. Med det skal der forstås, at vi hev nogle af vores døde frosne fugle op så Det Grå Fyrs gæster kunne se dem, samt få en snak med os om hvordan de døde og fugle i al almindelighed. Det gik rigtigt fint og folk viste interesse.
Herefter var det stille og roligt. Nogle valgte at gå lidt rundt i området og prøve at finde en god fugl and fik sovet ud. Til aften lavede Henrik og Nicole en fin chilli con carne og efter aftenmødet gik alle tidligt i seng så vi var klar til nye eventyr igen næste dag.
Mosehornugle flyver rundt på Grenen
Folk på stationen: Hebe Denny, Dante Shepherd, Anna Moulin, Henrik Böhmer, Nicole Nissen, Micheal Ancher og Joakim Matthiesen.
Ringmærkning (Jennes Sø):
Gærdesmutte – 2
Jernspurv – 2
Rødhals – 26
Sangdrossel – 1
Gransanger – 9
Musvit – 3
Bogfinke -1
Kvækerfinke – 1
Lille gråsisken – 9
Dompap - 2
Sum: 56