Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (281)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Ulv på morgenobs

torsdag 4. april 2019
af Joakim Matthiesen

Vejrudsigten lovede igen østenvind og endda også lidt sol. Derfor var det igen igen tidligt op og afsted til Nordstrand. Denne dag så rigtigt god ud for trækfuglene, så mon ikke en god fugl eller to skulle snige sig forbi i løbet af dagen? Det skulle senere vise sig, at det ikke var fuglene som skulle løbe med vores opmærksomhed alligevel.

Hebe, Anna, Preben og jeg ankommer til Nordstrand ca. kl.06:40 hvor Knud allerede sidder. Dante er taget op for at udfører trækfugletælling fra Grenen og Peter forsøger sig med lidt ringmærkning i fyrhaven. Dagen ved Nordstrand starter godt med en dværgfalk lige i det hvor for sat vores teleskoper op og bogfinkerne vælter allerede afsted i tusindevis. Jeg går straks i gang med, at tælle alle bogfinkerne, men det var altså noget af et job, skal det så lige siges idet der kom næsten 15.000 individer. Dog måtte jeg lade mig distrahere da det vi ikke turde håbe på ville ske, skete.

Kl. 07:20 for Knud Pedersen øje på et mærkeligt dyr ca. 60 meter væk. Det tager lige et par sekunder for ham, at forstå hvad han ser på. Men så kommer udbruddet! ’ULV!’ og efterfølgende ’WOLF’ (så vores engelske observatører også havde en chance for at forstå hvad i alverden han råbte af). Alle vender sig om og vi kigger nu lige ind i øjnene på ulven idet der føles som lang tid, men nok i virkeligheden kun var 2-3sek. Ulven vender sig rundt og lunder stille og roligt den anden vej. Det var tydeligt, at den ikke ville have noget med os og gøre og den søgte derfor målrettet væk fra os. Vi hopper op på toppen af en af de nærtliggende bakker og finder ulven igen nu ca.200-300 meter væk fra os. Her står den i 3-5min og skuer ud over heden imens vi tager billeder og video på livet løs. Til sidst løber den væk og forsvinder i vegetationen. Hold da op en oplevelse og hvor har vi bare været heldige!

Oplevelsen sad i kroppen resten og morgenen og for den sags skyld også resten af dagen, som gik på at snakke om ulven og vores fede oplevelse!

Videoen og billederne af ulven kan ses på vores Facebook-side Link:  https://www.facebook.com/Skagenfuglestation/

ulv