Sne og blæst, tak som gæst

Vi startede dagen med en stor omelet. På gåturen ud til Grenen var ugens snefald så småt ved at være tøet helt væk, og nu var strandens fine sand atter blottet. Bølgerne stod højt i dag. De forbitrækkende sortænder blev skiftevis skjult og så frit fremme igen bag de store bølgevægge. Sulerne var der også gang i. Da vi kom op på klitrækken, hvor vi ville tilbringe de næste par timers tid, sad Rolf på sin arla-mælkekasse. Der var stiv kuling lige i snotten på os, så teleskoperne rystede. Store flokke af alkefugle trak NØ, og det var tydligt at de også kæmpede med den hårde vind. Dagen gav også en del rødlommer, som fløj forbi helt tæt ved kysten. Pludselig kom sneen dryssende ned fra himlen. Vindstyrken speedede snefnuggende op på næsten 100km/t, og når først du bliver ramt i pupillen af sådan én, kan du godt snuppe en kop kaffe, for du kommer ikke til at kunne kigge i skopet det næste stykke tid.

Selv Rolf smuttede tidligt på grund af sneen. Efter et par timer gav vi den forreste klitrække ved Grenensøen et forsøg. Måske der kunne sidde en lapværling mellem sand-hjælmene? En snespurv hoppede frem et par meter foran os, men ingen lapværling. ”Zry-zry zry-zry” lød det inde fra sivene. Bjergpiberne fløj frem og tilbage over Grenensøen, så lidt var der da at kigge på.

Hjemme på stationen igen skulle der gøres rent. Køleskabet fik også en tur. Nu skal der laves risotto med portobellosvampe og rejer. I aften er vores sidste aften her på stationen. Vi vil gerne sige mange tak til Simon fordi vi måtte tilbringe den sidste uges tid her på SFS. Selvom det ikke har vrimlet med sjældenheder, har vi i den grad nydt at være her. Det har nærmest været en lille miniferie for os langt væk fra København, hvor vi bor til dagligt. Der er noget helt specielt over fuglestationen og Skagens ro. Vinden der rusker en i kinderne, bølgernes brusen og hyggen ved at bo i den gamle stationsbygning giver os kun lyst til at komme igen en dag.

Til dig som læser denne dagbog, vil vi bare ønske en fortsat dejlig dag. Vi håber at du en skønne dag får krydset det hul du mangler, og du i morgen tidlig får dosseret den helt rigtige mængde kaffe og vand i kaffemaskinen. Der opstår bare noget magisk når man rammer den perfekte dossering. Så er det som om at alting går op i en højere enhed. Livet skal nok flaske sig til sidst. Selvom sovsen skiller, så smid et par isterninger i og rør lidt rundt igen.

Ha’ det godt så længe!

Folk: Emma Sohnemann og Joshua Haahr