Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (279)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Nytår på Stationen

mandag 31. december 2018
af Simon S. Christiansen

Om morgenen gik Anton og Per ud til Grenen, og i Fyrhaven ringmærkede vi lidt. Mest af alt gulspurve, hvorefter vi tog op hilste på Michael og Knud på Nordstjernevej og ønskede godt nytår. Per havde en gråmåge som fulgte en fiskerbåd ind. Om eftermiddagen gik jeg i køkkenet og forberedte nytårsmaden. Svenskerne blev tvangsindlagt til at se Dronningens nytårstale inden middagen. Da klokken på rådhustårnet slog tolv åbnede vi champagneflasken og nød udsigten ind over byen, hvor der var godt med fyrværkeri, også noget mere end jeg havde troet i en sådan forholdsvis lille by. Vinden var taget til om natten hvilket også betød at flere af de nødblus folk sendte op inde i byen havnede helt ude ved os.

Folk: Michael Ancher, Knud Pedersen, Anton Arnesson, Per Österman, Simon S. Christiansen.

Ringmærkning (Fyrhaven + Jennes Sø):

Gulspurv 6, Grønirisk 1, Bogfinke 1, Stor gråsisken 1.

Sum: 9

nytar2018Nytårsvisit på Nordstjernvej. Per, Anton, Knud og Michael.

nytarsvenskereKlokken blev 12 og champagnen åbnet til et nyt spændende år på Skagen Fuglestation

konfirmand2018Det var med at få brugt servietterne for 2018....