Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
fælde, gløgg og dinosaurer
Efter tur til hhv. Aalborg og København kom jeg over middag tilbage på fuglestationen. Jeg var dog også heroppe i søndags, hvor jeg fik set almindelig delfiln, som Rolf Christensen havde meldt fra Grenen og senere svømmede rundt på Sønderstrand. Faktisk anden gang på kort tid jeg har fået at se sådan én, da der også holder en alm. delfin til i Aalborg Havn. På vejen var jeg i Pandrup og hilse på William Aarestrup, som er Danmark måske ældste aktive ringmærker. Flere tusinde fugle har han – ligesom han har gjort de forgangne 60 år – mærket hjemme i sin lille villahave. Han var så venlig at udlåne en småfuglefælde, som vi kan bruge på fodringspladsen i vinter, så den skal testes i morgen! Til aften havde Venneforeningen juleafslutning og gløgg, og Peter Laursen underholdte med en lille quiz og et lille spændende oplæg om fuglene og deres evolutionære ophav.
Folk: Simon S. Christiansen & Venneforeningen
Gløgg, fugle og evolution
Småfugleruse