Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Intet er forudsigeligt
Lyset brød igennem vinduerne, og solen skinnede ind. Det resulterede i at to friske drenge vågnede stille og roligt, for i dag skulle vi ikke tidlig op og observere, men derimod sætte net op for at ringmærke småfugle. John og Bjørn derimod, var vågnet lidt tidligere for at køre ud og se den mongolske piber som stadig var meldt ud, og det gav et godt resultat, for de fik den at se, Tillykke. Tre net blev sat op i fyrhaven, og begge net i gården blev også aktiveret. vi startede med nettene i gården, og derefter gik turen til Fyrhaven, men på vejen derover fløj en skovspurv i nettet, vi måtte tage den ud og ind i laboratoriet, nu kunne vi gå over på den anden side af vejen for at sætte de sidste net op, MEN hov hvad var det? en rødhals var allerede fløjet ind i nettet, den måtte vi tage ud og ind i laboratoriet, og nu var vi klar til at sætte de resterende net op.
Det var faktisk lidt omvendt, end hvad vi havde forventet, der var i alt tre net sat op i Fyrhaven, og kun to i gården, men det var uden tvivl gården der gav flest fugle, henholdsvis, musvit, skovspurv, grønirisk, rødhals. Hvor Fyrhaven kun gav et net med resultat, nemlig solsort og rødhals. Magnus var meget optaget af at få lov at holde en rødhals, det fik han da også lov til, de er også søde. Men udover det fik han over alt forventning lov at holde en solsort. Lidt hen på eftermiddagen, skulle vi sige pænt farvel til John og Bjørn, som lige inden de drog mod Esbjerg, skulle se om de kunne finde Stillehavslommen dog uden succes.
Inden vi skulle ind til byen, og handle ind til pomfritter og gordon bleu til aften, skulle vi lige ned til stranden og se om vi kunne lukke lidt huller på Magnus DK-artsliste, og det gav da også de mega fede suler, sortænder og skærpiber. På toppen af Grenen blev der da også tid til at tage lidt profilbilleder til Facebook, hvor man står på toppen, med fyret og solen i baggrunden! Der blev handlet ind, lidt snolder og sodavand, blev dog også tabt i kurven. Jeg lavede mad, mens Simon ordne praktiske online opgaver og Magnus lå i sengen med Youtube. Det er hårdt en hel dag med vind i håret, når man er 13 år - ja det er det vel også for os andre…
For det ikke skal være løgn kiggede vi faktisk på fugle helt hen til det sidste på aftenen. Inden vores far kom kl 20:20, kunne vi lige nå at gå en tur ud med lommelygte, og være heldig at fange en skovsneppe, og endnu mere heldig måske se en ugle… Men det var desværre uden gevinst, men uanset om der er fangst eller ej, så er det altid spændende at gå i mørket, og aldrig vide hvad der dukker op. Måske er vi så heldige at se en ulv, hvem ved? En ting er ihvertfald 100% sikkert, denne dag har været helt igennem fantastisk og vi ses helt sikkert igen.
Folk: Magnus Urth, Gustav Urth, Bjørn Frikke, John Frikke og Simon S. Christiansen.
Ringmærkning (Fyrhaven):
Solsort 2, Grønirisk 4, Skovspurv 1, Rødhals 1
Sum: 8