Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (281)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Havobs uden ulv og sjældne fugle

onsdag 21. november 2018
af Simon S. Christiansen

I morges satte jeg mig ud til enden af Buttervej igen, hvor jeg for engang skyld kunne gennemføre en havobs ud til Skagerrak uden at blive forstyrret af sjældne fugle eller ulv. Der virkede til at være færre trækkende fugle end de foregående dage, men lidt blev det da til. Sortandeflokkene dominerede ellers kan bl.a. nævnes havlit og stor skallesluger. Se observationerne i dofbasen. Mødte Jørgen og Igor derude som spejdede efter ulv – eller jeg ved ikke hvad Igor spejdede efter… Lars Paaby kom også forbi til en hyggelig snak. Han havde camouflage-tøj på, ved ikke hvem han gemte sig for?

Navnet Buttervej stammer iøvrigt fra de gamle strandinger heroppe, hvor der i gamle dage drev smørdritler (tønder med smør) i land fra forulykkede skibe.

selfiebuttervejSelfie på Buttervej med vind i øjnene og ingen smør i sigte...

Folk: Lars Paaby, Jørgen Kabel, Simon S. Christiansen