Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (280)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Daniel’s Gæsteindlæg

fredag 17. august 2018
af Daniel Palm Eskildsen

Jeg ankom til Skagen st. sent om eftermiddagen, hvor Charlotte var så flink at samle mig op på stationen og køre mig til stationen. Jeg skal være på stationen til på torsdag og hjælpe med diverse fuglestationsopgaver. 

I løbet ad min tur til toppen af Danmark, havde mange udmeldt stillehavslommen, så jeg vidste at den stadig var der. Derfor drog jeg som det første efter min ankomst op ad Grenens sydøstvendte kyst, hvor jeg mødtes af ornitologer, der hurtigt fik fremvist lommen. Den var undertiden mindre end 50 m fra kysten og viste sig fint. Mange tak til dem, der hjalp med at finde den! Også forbipasserende strandgæster fik lov at se fuglen gennem teleskoperne til stor begejstring.
På stationen havde Peter holdt en guidet ringmærkningstur, hvor han kunne fremvise en ung tornsanger for deltagerne. Han fandt også tid til at lave justeringer på de automatiserede slowmotionkameraer, der skal optage trækkende fugle.
Stationens fugleambassadør, Charlotte, havde som sædvanligt brugt meget af dagen på at formidle om fugle og fyret for de gæster, der besøgte fuglestationen og Birders Lounge. Om aftenen diskuteredes især, hvordan vi skulle gribe morgendagens arrangement an: International Fyrweekend.

68360C13 C140 40F1 AE86 FBFFDD10D984

De to nyjusterede slowmotionkameraer, der automatisk filmer forbiflyvende fugle. Det forgår i samarbejder med Mid Sweden University.