Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (281)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Major swift movement.

tirsdag 10. juli 2018
af Morten Christensen

Dagens store indsats blev gjort på Verdens Ende, Grenen. Da Morten, Michele, Preben og Joakim ankom til ca. 8 m/s fra nordøst, som i nat havde været 15 m/s fra øst, blev der talt 180 mursejlere i løbet af et par minutter. Det var åbenlyst, at et stort mursejler-træk var i gang. Dette var ikke noget vi havde forudset; vi havde hået på, at nattens blæsevejr ville give et par skråper eller nogle andre spændend havfugle. Vi talte fra Verdens Ende i perioden 0530-1730 27.310 mursejlere trækkende i østlig retning.

Dette specielle mursejlertræk menes at være et "vejrtræk", hvor mursejlere, måske helt fra Sverige og Tyskland, har bevæget sig rundt om nattens lavtryk og så fulgt den jyske vestkyst op til Skagen hvorefter de, for størstepartens vedkommende, er fløjet videre over til Göteborg eller videre nedad den jyske østkyst. Der blev observeret mursejlere langs den jyske vestkyst hele dagen igennem, så vores mursejlere er kommet langt nede sydfra, måske fra Tyskland og Holland.

Peter har introduceret en standardiseret fugletællingspraksis, som han kalder for "census". Fugletællingen skal foregå på samme måde og langs samme rute hver morgen sæsonen igennem. Alle fugle samt deres adfærd registeres på vejen og man prøver så vidt muligt også at alders- og kønsbestemme dem. Tallene bliver lagt ind i DOFbasen med kommentaren "census" i notefeltet. Dette gør, at vi nemt kan trække en census liste for en bestemt periode og manipulere data til vores behov. Ruten går fra fyret rundt om Storsig-heden til den nye gangbro ved sumpen. Derefter går vi øst langs den nye grussti rundt om Ellekratsøen, igennem Ellekrattet og forbi forbi Grenen P-plads ud til Kattegat. Til sidst går vi langs vandet tilbage til fyret. Vores første censustur gav en syngende Græshoppesanger, Rødrygget Tornskade, Bynkefugle mm.

Af andre aktiviteter kan nævnes, at Simon havde et møde med Kurt, Knud, Niels og Lene fra Venneforeningen. Vi har i dag også behandlet data fra genfangster fra foråret.

Vi tog alle til aften alle ud og grillede hos Anders på Nordlysvej i det gode varme vejr med optil 25C. Anders havde lavet lækker kartoffelsalat til vores medbragte kød og veggie burgers.

Efter et par hyggelige timer hos Anders, kørte vi alle tilbage til stationen for at se Frankrig - Belgien spille semifinale i VM i fodbold. Der blev serveret chips, øl og ciders.

Efter an halvkedelig fodboldkamp gik de fleste i seng og der blev sat natsommerfuglelokning op ved fyret. Da Morten skulle tjecke lokningsområdet morgenen efter, fløj der et par gulspurve op fra lagenet. De har sikkert forsynet sig med nogle godbidder fra nattens tillokkede sommerfugle.

8A71B93F 7E2E 4B94 BCDA BE3E1DD8F508

Egespinder

48E8BD21 8E60 4295 8C30 CEF55EEE8637

The final tally of the swift passage at Grenen.

933973CE 0914 4187 A161 E57165914A5F

One of the 27000 swifts. . .