Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (280)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Afslutningen nærmer sig for både forårstrækket og Morten!

mandag 4. juni 2018
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Lidt skydække i den allertidligste morgen blev hurtigt afløst af fuld sol og blå himmel. Vinden først jævn til frisk, men løjede fuldstændig af og dagen blev hurtigt varm med +22°C.
Vindstille aften.

Peter og Michele gik ud til ringmærkningen på Grenen, hvor Simon også deltog en tid, skønt ikke alle net kunne åbnes i den friske vind. Til gengæld betød det, at der for en gang skyld var færre myg at slås med.
Jeg tog en sidste morgen i de skønne omgivelser ved Skarvsøen, hvor det udover en del unger i rederne hos Skarverne også blev til en god oplevelse med syngende Karmindompap.
Thomas gik rundt om Ellekrattet og ud ad Sandormsporet, så alle var i felten i morgentimerne.

Midt på formiddagen havde Simon en guidetur med en folkeskole klasse, så jeg var tilbage og åbnede net i Fyrhaven kl 10. Ingen fangst af fugle blev det til, men lidt rovfugle kom ud på trækforsøg. Mest Musvåge, men også Hvepsevåger en enkelt Rød glente og en havørn blandede sig.
Thomas havde de samme fugle fra sit obspunkt ved Kap Ga D Gung.
Det var ellers dagen, hvor jeg virkelig kunne mærke, at det snart er slut for mit vedkommende. Fik en god afskedssnak med Jacob Funder om eftermiddagen da han gav en kop kaffe og kage fra Cafeen.
Til aften havde jeg bestilt de store lækre platter med sild og røget laks fra cafeen, så det blev endnu en hyggelig aften i godt selskab indtil mitterne/knottene kom på vingerne og fandt os i den vindstille aften.

Så rykkede vi i stedet ind i stuen og tog en turneringsomgang med Shuffel board spillet.
Om det var et udtryk for at Peter, Michele og Simon ville være flinke ved mig på den sidste aften skal jeg ikke kunne sige, men for første gang i år udraderede jeg totalt dem alle!

Tak for denne gang til alle på Fuglestationen og til alle, der bare har læst med eller kommet forbi i de seneste par år – jeg har nydt jeres selskab og muligheden for et liv i Skagens fantastiske natur!
Vi ses en anden gang!P6041343rezied

Lidt Hvepsevåger siger farvel til mig efter et forrygende forår i Skagen for den art

P6041321rezied

Karmindompap syngende ved Skarvsøen - endnu har jeg ikke set en udfarvet han dette forår!

Ringmærkning:

Solsort      1