Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (60)2024 (300)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Sortænder überall!

onsdag 23. april 2025
af Rasmus Matthiesen-Juhl

Halløj derude:)

Jeg hoppede på jernhesten med kurs mod kabeltromlen for at åbne net sammen med Tue i morges. Allerede på vej ud til nettene kunne vi se at der var mange fugle i krattene. Det blev også til mange ringmærkede fugle i dag, og en sjov genfangst af en Vandrikse:) Det var dejligt at få en ringmærkningsdag igen i dag, så jeg kan bygge videre på den erfaring jeg gjorde mig sidst jeg var her i 2021. Lucas, Tue og jeg, var desværre nødt til at lukke nettene en time før tid, da både net og vores udstyr var drivvådt, efter at op til flere byger passerede Grenen:(

Vandrikse

Ude på Nordstrand havde Mio, Andrew og Hans også mange trækkende fugle, hvor rødstrubede lommer og sortænder dominerede. Hele 16.000 sortænder trak forbi Nordstrand i dag, det er jo helt vildt! 7 Almindelige Kjover passerede også forbi obsposten, både tæt på kysten og helt ude i horisonten

Eftermiddagen blev brugt ude ved Skarvsøen, hvor vi satte 12 net op, så vi er klar til at CES ringmærker:) Jeg var positivt overrasket over netbanerne, og tror på at i år er året for en ringmærket Drosselrørsanger eller dværghejre

490988698 706508715276150 2329795096494624130 n

I aften har Liverpool mulighed for at blive engelske mestrer! Hvis Arsenal taber til Crystal Palace, så har de ikke længere mulighed for at overhale Liverpool i tabellen, og dermed vinder Liverpool trofæet. Jeg sidder derfor i stuen med en øl og pose chips, klar til at fejre mesterskabet! (opdateret: Arsenal spillede uafgjort, og derfor bliver Liverpool først mestrer på søndag når de vinder over Tottenham)

Jeg er tilbage på morgenobsen i morgen, sammen med Cora og Hans. Det bliver (forhåbentligt) hyggeligt:)

Vi ses derude!

Ringmærkning: Kabeltromlen (Opdateres)

 

Highlights Obs:

Almindelig Kjove (7)

Sortand (16.553)

Steppehøg

Today’s observations in Dofbasen from observers in the area

People: Cora Köberle, Rasmus Matthiesen-Juhl, Tue Baaner, Lucas Corneliussen, Andrew Jacobs, Mio Brix, Simon Sigaard Christiansen and our guest Hans (FÆL)