Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Bordtennis er tilbage!
Vækkeuret ringede 05.10, og lynhurtigt som en ninja var jeg oppe og klar til dagen! Jeg fik selskab af Andrew, Tue og Anders Rasmussen på morgenobsen. Det var en god morgen, hvor bla. Steppehøg AD hun, Gråmåge og 3 Almindelige Kjover sås i de fire standardiserede timer vi tæller trækket:)
Cora og Mio var i dag taget med Lucas til kabeltromlen for at ringmærke fugle. De fik ringmærket 15 fugle fordelt på 7 arter. Både Cora og Mio er glade for at kunne få lidt mere erfaring i håndteringen af fuglene, og at pille fuglene ud af nettet
Mine søde forældre kiggede forbi stationen her til eftermiddag, hvor vi delte en dobbelt dyppet romkugle. Vi gik derefter en tur ud over Storsig, forbi Jennes sø og gennem Ellekrattet. Det gav et par Rørhøge, Blå Kærhøg og en fed Fjeldvåge. Vi kørte ned i byen, spillede kort (jeg vandt), og spiste en lækker italiensk pizza til et godt glas rødvin:) Jeg er heldig!
Tilbage på stationen blev jeg mødt af den glædelige nyhed at vores bordtennisbord igen kan bruges som bordtennisbord, da alle de kasser der før stod i vejen er blevet fjernet! Jeg kunne forstå på Tue, at han havde “gennembanket” Lucas hele aftenen, men Lucas var ikke enig. Jeg tror jeg skal have en kamp mod dem begge senere!
Det var alt for nu:)
Vi ses i felten:)
Dagens ringmærkning: Kabeltromlen
Solsort (1)
Jernspurv (2)
Rødhals (2)
Løvsanger (3)
Blåmejse (1)
Rørspurv (2)
Gransanger (3)
Highlights from Obs:
Almindelig Kjove (3)
Gråmåge (2)
Steppehøg
Today’s observations in Dofbasen from observers in the area
People: Cora Köberle, Rasmus Matthiesen-Juhl, Tue Baaner, Lucas Corneliussen, Andrew Jacobs, Mio Brix, Simon Sigaard Christiansen og vores søde gæster Nina & Jakob Dahl.