Vinterdagbog fra Forstanderen

Her et par uger efter Ragnar tog hjem og inden forårets første assistent (Lucas) ankommer senere i denne uge, så jeg lige et snit til at skrive en sjælden dagbog fra min hånd.

Vintermånederne er den stille periode på fuglestationen normalt vis. Ikke fordi der ingen fugle er – det er der altid. Der kan f.eks. tjekkes måger og ænder eller tælles alkefugle og gæs. Man kan opsøge vadefugle som Stenvendere og Sortgrå Ryle i havnene og i haverne måske Silkehaler. Det er en stille periode på stationen, fordi der ikke er så mange logerende, og der er en pause i det meste feltarbejde, da trækket i vintermånederne trods alt er begrænset. Bag kulissen sker der dog stadig en del, særligt ved skrivebordet. Bestyrelsesmedlemmer og andre skriver flittigt til årsskriftet (udkommer hvert år omkring maj), fuglefestivalen og andre arrangementer planlægges, årets projekter i felten forberedes, der søges eksterne midler og ikke mindst bliver der lagt en vigtig indsats i at skaffe et godt hold af assistenter til sæsonen gennem at læse ansøgninger, lave interviews og lege med kalendergymnastik. Endnu en ting jeg fandt plads til denne vinter, var at give denne hjemmeside en ordentlig opdatering, så der nu er opdaterede tekster og billeder på de fleste af siderne.

Vinterperioden giver dog også mulighed for at reflektere over mange ting, som man måske ikke altid når i den travle tid. For 15 år siden i februar sad jeg på Ottenby Fågelstation i Sverige, hvor jeg var frivillig assistent. Dengang var jeg også ved at forberede den kommende sæson. Om aftenerne sprang jeg på isflager i mørket og ringmærkede Sortgrå Ryle, Skarv, Bjergand og Stor Skallesluger, men jeg læste også lidt. Bl.a. læste jeg de første dagbøger som blevet skrevet i Ottenby Fågelstations historie – de var dateret tilbage til 1946. Det var inspirerende at læse om opstarten af en fuglestation. De praktiske udfordringer, de innovative forsøg med ringmærkning og ikke mindst historierne om miljøet og folkene på stationen. Jeg sad derfor og drømte om hvor spændende det måtte være, at være med til at starte en fuglestation op fra grunden og se den vokse.

Dengang var det ikke noget jeg troede ville blive en realistisk mulighed. Der var mere tendens til at fuglestationer lukkede, ikke at nye åbnede. Men i 2017 kom der en chance, og så endda nær min fødeby (Aalborg). DOF indgik aftale med Naturstyrelsen om at drive en fuglestation i Det Grå Fyrs lokaler. Jeg blev ansat som naturvejleder og forstander af Skagen Fuglestation med nøglerne til nogle tomme lokaler den vinter. Ubeskriveligt meget er sket sidenhen. 2258 dagbøger er skrevet siden da, og fuglestationen står nu på tærsklen til dets niende sæson.

Ni år efter samme sæsonprægede koncept. Hvad kan en leder mon glæde sig til når ”endnu” en sæson står for døren?

Jeg glæder mig til der kommer en Ådselgrib. Den vil jeg gerne se i Skagen. Det er ikke umuligt, men det er også langt fra sikkert. Seneste (og eneste gang) der var en Ådselgrib i Skagen var i 1993. Hvis den ikke kommer i år, gør det dog ikke så meget, for jeg ved at jeg med sikkerhed vil opleve andre sjældne fugle og opleve høje forekomster for nogle arter – andre ikke. Sæsonens uforudsigelighed er spændende, ikke at vide hvilke arter og oplevelser der vil indprente sig i ens bevidsthed når året engang er slut. En vis forudsigelighed er der dog heldigvis også. Jeg glæder mig hvert år til at byde de almindelige langdistancetrækfugle velkommen - en for en når de ankommer i foråret. Jeg glæder mig også til at udvikle på de forskelligartede feltprojekter vi gennemfører med videnskabelige partnere. Det kan være meget udfordrende at arbejde med nye metoder og teknologi, men også meget tilfredsstillende når man ser resultaterne.

Assistenter og gæster sidste år efter en vandring på stranden i søgen efter ilanddrevne fugle 

Mest af alt glæder jeg mig dog til det sociale aspekt i at birde og opleve fuglene med gæstende og lokale fuglekiggere – og ikke mindst at arbejde med de frivillige assistenter der kommer til at bo på fuglestationen. Fem assistenter var der i løbet af et år i 2017. Det er med tiden vokset til over tyve - og vi har vokseværk. Der arbejdes derfor på at finde løsninger på at udvide antallet af værelser til overnatning, hvilket forhåbentligt vil ske inden for en overskuelig fremtid.

Man kan lære meget af dem som har set på fugle i en menneskealder, men har her de første otte år også lært at der er rigtig meget at hente fra de unge som bor her. De imponerer mig hvert år med deres ihærdighed, videbegærlighed og pligtopfyldelse. De er seriøse men samtidig utrolig rare og søde bekendtskaber. Det tegner rigtig godt for den kultur denne generation af fuglekiggere kommer til at tegne i fremtiden herhjemme og i udlandet. De vil gerne dygtiggøre sig selv fagligt, nørde ID og metoder og de er gode til at argumentere. De er aldrig selvhøjtidelige og er typisk heller ikke bange for at tage fejl. En rigtig vigtig egenskab er også, at de er meget imødekomne overfor andre. Det er alt sammen ting jeg har lært meget af, og så er det også bare med til at give mig selv energi og lyst til at stå tidligt op og gå på arbejde, uanset de mangeartede udfordringer dagene kan byde på. De unge kommer med forskellige baggrunde, og det samme gør gæsterne i lejligheden. Det overrasker mig hvert år hvor godt det går i spænd og at relationerne fungerer selvom pladsen kan være trang og privatsfæren lille. Man kan åbenbart komme meget langt med at være fælles om fugleinteressen.

Ringmærkere i ly fra regn under Kabeltromlen

I en verden der kan synes dyster og pessimistisk hvis man følger nyhedsstrømmen, er det rart at være et sted der er det helt modsatte. På fuglestationen insisterer vi på den gode stemning, alt andet bliver man træt af. En god stemning er heldigvis ikke svær at opretholde med det miljø der kendetegner fuglestationen i dag.

En risiko som altid findes på alle fuglestationer, er dog at de kan lukke sig for meget om sig selv (samme gælder sådan set også på et personligt plan for os enkelte fuglekiggere). Det er vigtigt at have for øje at håndtere gennem kommunikation og relationer udadtil, og kan nemt glemmes i hverdagens trummerum.

De bærende søjler for os er fugle, oplevelser, viden og fællesskab. Værdier der måske kan synes lidt vidtløftige, men ikke desto mindre giver os en retning og et holdepunkt i det daglige. Et arbejdsfællesskab og en social tilgang til arbejdet tror jeg på er det mest inspirerende og genererer bedre resultater. Ud over at vi fylder fuglestationen med engagerede folk vil vi derfor meget gerne have inputs fra andre udefra der har lyst til f.eks. at holde et oplæg til de unge på fuglestationen, tælle med os på obsposten eller være med i ringmærkningen.

Foredrag på stationen sidste år i maj om lydoptagelser og bestemmelse af trækkald

Jeg har fra start af ønsket at arbejde undersøgende og eksperimenterende og håber det udefra også kan ses. Vi laver ikke nye ting bare for at lave nyt, men fordi vi tror på det har værdi på sigt og fordi vi vil holde os relevante overfor vores interessenter og tiltrække folk der synes det er spændende.

Du kan følge årets gang her på fuglestationen gennem dagbøgerne her på hjemmesiden, men vi glæder os selvfølgelig også til at møde mange af jer i felten heroppe. Husk at det også er muligt som DOF-medlem at booke et ophold i vores lejlighed, hvor der stadig er ledige i uger tilbage - også i marts. Klik her for at se de ledige uger.

Jeg vil slutte denne dagbog af med at ønske alle læsere end god sæson med fuglene - hvad enten det er her i Skagen eller ude i den store verden. På trods af de mange konflikter og tosserier i medierne vil jeg desuden opmuntre med det faktum at der globalt set er flere mennesker der i dag har det bedre end nogensinde før målt på f.eks. levealder, antal mennesker i fattigdom og hvor mange der går i skole – og det er jo rart at vide.