Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (280)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

I'm back!

fredag 23. august 2024
af Frederik Johansen

Efter tre års fravær fra Skagen Fuglestation er jeg nu tilbage og så skal der jo selvfuglevis blive arbejdet hårdt igennem, for at finde nogle lækre fuglearter til nabolaget;)

Så sæt jer til rette, find en læskende drik og nyd en gammel kendings blog;)

Men inden vi går helt i gang skal I da ikke snydes for en vild nyhed!!

Ja, faktisk en ”førstegangs” i Skagen Fuglestations historie. Der er nemlig blevet genfanget en Kærsanger, som blev ringmærket her på fuglestationen!

recap

Fuglen blev ringmærket den 29. maj og blev så genfanget den 20. august i Bács-Kiskun i Ungarn.

kaers recap

 

Inden vi går helt i gang med dagens strabasser, så får I også lige et hurtigt recap på hvad der skete af heftige sager nede i Himmerland i nat.

I nat var Simon, Andrew og Rosa nede omkring Ålborg for at prøve lykken med noget tredækker-fangst. Det lykkedes dem at se tre på to lokaliteter hvoraf de var så heldige at fange den ene af dem på nogle marker i Himmerland. Eftersom at vejrudsigten for dagen efter (i dag velogmærke (23. august)), så de forsøgte fangst længere ud på natten for så at få en overnatning hos Simons mor, som lavede dem lækker morgenmad:)

Nå, lad os så komme i gang med fuglefolkenes oplevelser for i dag:)

Ragnar og jeg havde valgt at blive hjemme for at forsøge noget obs og lusk. Vejrguderne var dog ikke med os og efter at vi havde vågnet hver halve time siden klokken fem, for bare at kunne se en vejrudsigt der sagde "røv og nøgler", da kom endelig et fald i vinden og et svagere regntryk. Vi kørte så ud mod Grenen og satte os i klitterne vest for Sandormesvinget. På vejen kunne jeg glæder mig over en ny Danmarksart; nemlig den stationære Cistussanger, som blev fundet af Rolf Christensen omkring den 14. august. Det blev min art nummer 383 i Danmark.

Obsen gav ikke det helt store, men efter endt obs tog vi ud for at tælle småfuglefaldet. Havde kørt med skopet og scannet krattene i reservatet og Grenen for at blive mødt af krat levende med småfugle!

Af nævneværdige fugle fra obsen og lusketuren kan nævnes:

Cistussanger,

Sorthovedet måge 3 ungfugle

Kaspisk måge 2 ungfugle

Broget fluesnapper 2

Og så en lille joker(?)

Under lusken hørte Ragnar og jeg lige pludselig nogle sylvia-kald, som skilte sig markant ud ift. de omkringværende gærdesangere. Ja, den skilte sig så meget ud at vi begge to stod måbende, fordi at vi begge to havde en mavefornemmelse der sagde ”HIT!”.

Mens den kaldte løs på livet løs, gik vi hurtigt ind for at tjekke kaldende på vestlig og østlig hvidskægget sanger, og ja, der var et match! Faktisk matchede vestlig hvidskægget sanger rigtig godt! Vi blev ved med at høre den, men ikke se den, og grundet vind og vejr og rent adfærdsmæssigt for nogle af fuglene, og sjovt nok også inden for den art (idet at de godt kan lide at trykke sig/fouragere dybt nede i et krat), så så vi den aldrig. Så både Ragnar og jeg tigger og ber’ til at den bliver taget i ringmærkningen i morgen!

Der blev gjort et forsøg på at genfinde den med assistance fra Rosa, dog uden nogen fortjeneste at kunne dele med resten af birder Danmark.

I morgen tager Ragnar og jeg ud på morgenobs og Rosa, Simon og Mette tager mærkningen ved Kabeltromlen. Det bliver en god dag…

Dagens observationer i Skagen

Folk ved stationen:

Ragnar Smith, Rosa Hicks, Simon Sigard Christiansen, Mette Møller Christensen og Frederik Johansen.