Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Nordlys, Skovsneppe og Sodfarvet Skråpe
I går aftes ringmærkede vi Skovsneppe og så Nordlys!
Tidligt i går aftes begav vi os ud på markerne nær Det Grå Fyr, hvor Simon og jeg stødte på flere Skovsnepper. Men Skovsnepperne var ikke særlige samarbejdsvillige og fløj hurtigt af sted, da vi nærmede os dem. En valgte dog at blive siddende, og denne fugle var nok så fed at denne ikke gad lette. Efter ringmærkningen af Skovsneppen fik Simon øje på, at Nordlyset var i bevægelse. Vi kunne få øje på Nordlysets søjler og ane den grønne og lilla farve med det blotte øje.
I dag tog Simon og jeg ud til Grenen for at observere. Vi sad sammen med Knud, Jørgen, Jakob og Poul. Her fik vi set tre Islommer, en Søkonge og så kom der en sen Sodfarvet Skråpe flyvende ned langs kysten. Den var super tæt på, og det var nok den bedste observation man kunne have håbet på af denne art. Den Sodfarvet Skråpe er på vej sydpå, da den yngler i Australien, og dernede foråret er allerede godt i gang. Andre observatører så en enkelt Eremitibis langt langt ude over Skagerak. De Eremitibisser der ses i Danmark lige nu kommer fra nogle forskellige projekter i Europa, hvor man er i gang med at genintroducere denne art i et forsøg på at genetablere levedygtige bestande.
Imens vi havde en fin morgenobservation, var Thomas og Mathilde i gang med ringmærkningen. De fik ringmærket 45 nye fugle, og ud af dem var der rigtig mange Rødhalse, Gærdesmutter og Blåmejser. De havde også Dompap han og Halemejser. Derudover aflæste de 27 fugle, som allerede havde en ring på. Ved genfangster af fugle kan vi altså finde ud af, hvordan fuglen har udviklet sig siden sidst vi havde den i ringmærkningen. Måske har den fået mere fedt, en ny fjer eller noget helt tredje.
På billedet herunder kan der ses forskel på Nordlig Gråsisken (venstre) og Lille Gråsisken (højre). Nordlig Gråsisken er mere lys og grå, hvor Lille Gråsisken er mindre og mere brun.
Senere på dagen tog vi en lille tur ud i området både for at nyde det gode vejr, mens det er her, men også for at se om der var lidt småfugle i området. Vi fandt ikke mange småfugle udover Fuglekonger, men derudover stødte vi på en Fjeldvåge, der havde en Gråkrage lige i hælene.
Ringing (Kabeltromlekrattet):
Total: 45
A link to today's observations from volunteers and local observers.
People: Mathilde Ducroz, Gustav Nyberg, Simon Kiesé, Thomas Weston, Knud Pedersen, Jørgen, Jacob, Poul, Simon S. Christiansen.