Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Et farvel
Hayley forlod os denne morgen, hvor hun nu efter snart tre måneder skal hjemad til England. Det føles allerede en smule tomt uden hende. Vi har haft 3 rigtige gode måneder sammen, og jeg ønsker hende held og lykke fremover. Det betyder også at vi for en stund kun er tre på stationen, indtil endnu en ny frivillig fra England tilslutter sig her om et par dage.
Denne morgen skete der noget helt uventet. Jeg tog igen ud til Nordstrand og observerede sammen med Knud og Jørgen. Vi startede en lille smule senere i dag grundet lidt regnvejr den første time.
Udover havet så vi både Hvidnæbbet Lom og Islom, som nogle af dagens highlights. Ellers kom der flere grupper af Stor Korsnæb forbi, og så havde vi også en rigtig fin Havlit han kommende helt tæt på kysten. Vi så også en Gærdesanger, der nok højst sandsynligt var en af de to østlige underarter af Gærdesanger, da vores normale Gærdesanger for længst burde have fløjet sydpå. Den var desuden brun på meget af issen og virkede til at have meget hvidt i halen hvilket begge er karakterer for de to østlige racer ssp. blythi og ssp halimodendri. Udover disse highlights havde vi en del Alke og nu er lomvierne for alvor kommet i gang med deres træk. Deres tal er steget markant hen over de sidste par dage. Det skal da også lige nævnes, at vi fik øje på en Storkjove.
Foto. Knud Pedersen
Thomas og Simon tog til Kabeltromlen, hvor de havde endnu en Rødtoppet Fuglekonge i ringmærkningen. Dette er den tredje imens jeg har været på stationen. Samtidig har vi også observeret flere af dem i felten, og det tyder på det bedste efterår ift. denne art heroppe. Samlet havde de to 30 fugle i ringmærkningen, hvilket var okay men de havde forventet lidt mere med de sydlige vinde og lidt roligere vejr.
Senere på dagen tog Simon og jeg ud på en tur for at se om vi kunne finde nogle fede fugle. Det lykkedes ikke denne gang, men Simon fik øje på en Stor Tornskade nær parkeringspladsen. Thomas gav sig ind for at handle og trodsede modvinden, da han er den der står for aftensmaden i dag.
Ringing (Kabeltromlekrattet):
Fuglekonge | 2 | |||||||||||||||
Rødtoppet Fuglekonge | 1 | |||||||||||||||
Munk | 1 | |||||||||||||||
Blåmejse | 4 | |||||||||||||||
Dompap, Stor (ssp. pyrrhula) | 2 | |||||||||||||||
Dompap | 2 | |||||||||||||||
Nordlig Gråsisken | 1 | |||||||||||||||
Rødhals | 7 | |||||||||||||||
Vindrossel | 2 |
Total: 22
Ringing (Jennes Sø):
Solsort | 1 | |||||||||||||||
Fuglekonge | 7 | |||||||||||||||
Topmejse | 1 | |||||||||||||||
Træløber | 2 | |||||||||||||||
Nordlig Gråsisken | 9 | |||||||||||||||
Musvit | 1 | |||||||||||||||
Blåmejse | 2 |
Total: 23
A link to today's observations from volunteers and local observers.
People: Hayley Land, Gustav Nyberg, Simon Kiesé, Thomas Weston, Simon S. Christiansen, Jørgen Hulbæk, Lone and Lars.