Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (280)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Stille dag

tirsdag 3. oktober 2023
af Gustav Nyberg

I dag kom regnen ind over Skagen, hvilket betød at vi hverken observerede eller havde gang i ringmærkningen. I stedet befandt vi os indendørs og kom foran med papirarbejdet, der er i forbindelse med ringmærkningen af fugle. Hayley og Thomas tjekkede ringmærkningsark, hvor fuglenes alder, vægt, køn og vingelængde efterfølgende skal puttes ind i en database. Imens blev Simon færdig med den ene af sine sjældenheds rapporter. Sjældenhedsrapporterne skal skrives i forbindelse med at dokumentere den Atlantiske/Scopolis Skråpe vi havde for nogle uger siden samt den Østlige Gule Vipstjert, vi havde i sidste uge. Imens de andre var travlt optaget havde jeg det første praktik indkald, der er i forbindelse med mit studie, hvor jeg blev informeret om den kommende opgave, jeg skal skrive.

Denne dag var samtidig en mulighed for at introducere Thomas til alt det praktiske på stationen, så han er helt ajour, når vi vender tilbage til den vante hverdag. 

Efter regnen tog vi allesammen ud på kratlusk, hvor vi prøvede at finde nogle af de fede efterårssangere. Det lykkedes ikke, men vi så en hel masse Fuglekonger. Vi så også en sen Løvsanger og Broget Fluesnapper. En enkelt Ringdrossel meldte sig også på banen og Simon fandt sin nye yndlingsstol.

380162810_623376983301686_6856361942326018538_n.jpg

379966610_834419498388873_4047567684407924671_n.jpg

Søren og Hayley står i dag for aftensmaden, som allerede dufter helt fantastisk. Jeg tror de har gang i tarteletter sin kylling. Det glæder jeg mig til at sætte tænderne i.

Simon og Thomas er lige smuttet ud for at se om de kan være heldige med aftens nattefangst, vi vender tilbage i morgen med nyheder om deres udflugt ud til Grenen. 

Ingen ringmærkning.

People: Hayley Land, Gustav Nyberg, Simon Kiesé, Thomas Weston, Simon S. Christiansen, Søren Wilhelmsen.

A link to today's observations from volunteers and local observers.