Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (281)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Kølig nordvestenvinds morgen

mandag 29. maj 2023
af Jan Ejlsted

Med vind fra vest og nordvest fortsatte den seneste tids svage træk-aktivitet. Zach var på obsposten og noterede blandt andet en enkelt Islom trækkende NV sammen med en Rødstrubet Lom (Red-throated Diver), omkring 100 Mallemukker (Fulmar) over Revet, tre trækkende Hvepsevåger (Honey Buzzard), en Rødrygget Tornskade (Red-backed Shrike) og to Lille Korsnæb (Red Crossbill).

19 ringmærkede fugle blev det til ved Kabeltromlen, alle almindelige arter. Nettene blev lukket ned ved 10-tiden, da der kun blev fanget ganske få fugle på hver netrunde.

Mod slutningen spottede Simon en Ringdrossel (Ring Ouzel), der tronede højt i en busk i nærheden.

Mandag blev også Chloe’s sidste dag på stationen. Tirsdag morgen kører hun de 1500 km hjem til Frankrig. Og senere på året drager hun til den sydlige halvkugle for at arbejde med pingviner. Vi sagde pænt farvel med en ærkedansk dessert: Jordbær med fløde!

20230527 065452Hun Gul Vipstjert (Yellow Wagtail). Foto: Zach Pannifer

Link til dagens observationer indtastet i dofbasen

Folk: Zach Pannifer, Cloé Meymy, Michael Colley, Simon S. Christiansen & Jan Ejlsted

Ringmærkning (Kabeltromlen):

Rødhals (Robin) 1

Gærdesanger (Lesser Whitethroat) 3

Løvsanger (Willow Warbler) 7

Jernspurv (Dunnock) 1

Havesanger (Garden Warbler) 3

Bogfinke (Chaffinch) 2

Munk (Blackcap) 1

Rørsanger (Reed Warbler) 1

Total: 19