Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Aktiv formidling, men få fugle
Vejr: Tordenvejr med en held del nedbør i løbet af natten. Morgen efterhånden tørt og med svag til jævn vind fra syd til sydvest. Varsel om regn i løbet af eftermiddagen holdt sig væk fra Skagen, så dage blev solrig med temperatur fra 14-19°C. God sigt.
Efter at være blevet vækket midt på natten af tordenvejr holdt vi os til at åbne net i Fyrhaven fra morgenstunden. Der var dog ingen nye fugle i haven og over havet var det også lidt tamt.
Dagen stod derfor mest på formidling, hvor Athena holdt til i Birders Clubhous sammen med sin hun og fik snakket med en del folk.
Frederike og jeg tog kl 13 ringmærkningsturen, hvor vi delte os i et tysk hold og et dansk. Vi manglede bare at få fanget en fugl til at gøre den guidning perfekt, men der var stadig få fugle i haven. Både den danske og den tyske familie på tur fik dog en udmærket tur i haven og siden fortællingen om ringmærkning i laboratoriet.
Inden turen havde jeg et besøg af Anne-Lise Jensen, der kom forbi og viste en metal og en farve ring af en yngre måge, hun havde fundet død på Skagavej. Da jeg tastede den ind på den norske hjemmeside for farvemærkede måger, viste det sig at være en Svartbag mærket som unge i 2015 på Nordre Rønner, Læsø og har været set på Skagen havn i både 2016 og 2017.
Simons far Gunner kom om eftermiddagen tilbage til stationen efter et besøg i Hjem og fix. Vi prøvede igen med at få opsat gardinstænger på de sidste værelser, men havde igen problemer med det dybe pudslag og svært at få binding til ravpluks i de gamle vægge.
Så var der mere held med reparationen at den snor, der skal holde turister til udstilling fra at gå op af trappen til fuglestationen – noget der ofte sker, da de tror den første trappe de møder ved indgangen er trappen op til Fyrtårnet. For den fine røde snor Naturstyrelsen har sat op var beslaget revet ud af væggen, da nogle børn havde gynget på snoren over trappen, hvilket ikke holder i de vægge vi har her.
Var det svale ungerne, der den anden morgen nød en solstråle i Fyrhavens buske, så var det i dag ungerne fra de lokalt ynglende Tornsangere, der lod sig varme i morgensolen.
Efter at være blevet fyldt med Athena og Friederikes pandekager kom vi tidligt til ro og gjorde os klar til et nyt forsøg med morgenringmærkning på Grenen – der må jo snart komme lidt flere småfugle på efterårstræk!