Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
God dag og fascinerende fugle
I dag var en meget succesfuld dag på fuglestationen, og især ved Kabeltromlen, da Augustine, Ulysses og Oluf ringmærkede en Blåhals og en Stenpikker!
Ulysses pointerede dog at fuglene de seneste morgener dukker rigt op de første par runder, men at de ikke er så mange efter solen er kommet et godt stykke op på himlen.
Til gengæld nød Grethe og Stig solen i dag da de tog en tur på stranden og kiggede på fugle. Grethe har også været I gang med at lave marmelade med skovfogedæbler og havtorn, og den glæder vi os meget til at smage!
Augustine har gennemgået nattens filerne fra optageren og hørt om der skulle være nogle fuglelyde. Der er vist godt med bid denne gang, men vi finder ud af mere vedr. den sag i morgen efter databehandlingen ????
Simon er kommet tilbage til stationen efter nogle meget begivenhedsrige dage, med bl.a. Musvåge-bingo som blev live-streamet i søndags. Videoen kan findes inde på ”Fugle For Alle”s Facebookside. Derudover deltog han i eventen ”Walk ’n’ Roll”, en årlig begivenhed med fokus på handicap med aktiviteter som fx at gå – eller rulle – en tur sammen. Simon har derfor gået 7 km og kigget på fugle sammen med andre deltagere af eventen på sin tur. Desuden har han spottet en leucistisk Almindelig Ryle. Leucistiske fugle betyder at fuglen mangler melanin, dvs. farvestof, i dens fjerdragt. Det er ikke albinisme, men den læner sig op af. Albinisme er når fuglen er helt hvid med røde øjne og lyserøde ben og næb etc.
Alm. Ryle, leucistisk:
Jeg har selv løbet lidt ærinder inde i Skagen, hvor jeg fik øje på to store rovfugle som jeg dsv. ikke kunne identificere så nemt da jeg havde glemt både briller kikkert..
Og så er det muligt at se flere billeder af den smukke Blåhals og den smukke Stenpikker på Facebook og Instagram.
Ringmærkning – Kabeltromlen
Solsort – 1
Rødsjert – 6
Løvsanger – 7
Kærsanger – 1
Stenpikker – 1
Rørsanger – 4
Gærdesanger – 2
Blåhals - 1
Munk – 1
Tornsanger – 6
Havesanger – 1
Total – 31
Folk på stationen: Simon S Christiansen, Ulysse Reverre, Augustin Sticksel, Rosalina Sø Leth-Nissen, Grethe & Stig, Oluf Lou, Jan Spiermann, Jørgen Kabel.
Klik her for at se dagens observationer fra Dofbasen af fugle i Skagen