Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
En stille dag ved Kabeltromlen
Vækkeuret ringede klokken 03.50 da Michela og jeg skulle åbne nettene ude ved kabeltromlen. Det blæste en del i morges, så det var desværre ikke alle net der blev åbnet. Vinden påvirkede også dagens ringmærknings total negativt, da det kun blev til 12 fugle fordelt på 5 arter. Bedre gik det dog for Anders, Jonas og Mikkel på Nordstrand da de både så gulirisk, islom, lærkefalk og steppehøg inden de vendte hjem ved 10.30-tiden. Efter en mellemlang lur cyklede jeg en tur igennem ellekrattet, Forbi Jenne sø, Ud af stien ved den gamle redningsstation, Forbi staldgrenen og herefter hjem. Anders, Mikkel og Jonas tog alle til Stokmilen hvor de havde mange forskellige falke en masse havørne og endnu en steppehøg. På vejen hjem fra Stokmilen twitchede Anders og Mikkel vendehals, men det var desværre kun Anders der så den. Mikkel og jeg kører nok ned efter aftensmad og giver den endnu en chance da jeg heller ik har set den i år. I dag har vi også sagt hej til Esben der er kommet hele vejen fra Aalborg og bliver hos os weekenden over. Vi har i dag også sagt farvel til Sander.
Lille Natpåfugløje - Foto: Daniel Palm Eskildsen
Mine forældre er kommet til Skagen i dag, så det er rigtig hyggeligt. Vi fik os en dejlig is nede i Skagen by (2 kugler med mint og mango) samtidigt med at der både kom lærkefalk, havørn og musvåger ind over os. Jonas er sammen med sin familie i aften så han spiser ikke med i dag selvom det VIRKELIG dufter godt.
I aften klokken 24.00 sender vi Anders ud til punktælling ved ellekrattet, det bliver vildt med alle de zello meldinger der kommer i løbet af natten.
Jeg glæder mig meget til i morgen, da det ringmærkningsmæssigt næsten kun kan blive bedre end i dag????
Dagens Ringmærkning: Kabeltromlen
Fuglekonge (Goldcrest) 2
Gærdesmutte (Wren) 1
Gransanger (Chiffchaff) 1
Løvsanger (Willow warbler) 1
Rødhals (Robin) 7
Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området
Klik her for at se opsummeret observationer af rovfugle i Skagen
Folk: Simon S. Christiansen, Lisa Vergin, Michaëla Berdougo, Laima Bagdonaite, Sander Villumsen, Knud Pedersen, Jørgen Hulbæk, Oluf Lou, Mikkel Friborg Mortensen, Jonas Pedersen, Esben E Hansen, Anders Brinkman og Rasmus Matthiesen-Juhl