Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (299)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Topskarv i farvandet

mandag 26. april 2021
af Sander Villumsen

Dagen startede med at jeg, Rasmus og Mikkel drog afsted mod Grenen 5.15 og vi var deroppe 5.30. Vi startede fint ud med godt vejr. Vinden fra tidligere dage havde tilsyneladende lagt sig, hvilket jo gjorde det meget mere rart at tælle trækfugle og observere. Og der blev da også nogle spændende observationer. Klokken ca. 6.45 kom en flot voksen topskarv trækkende mod NV tæt på land. Det blev også til 14 ringdrosler, en enlig huldue i en stor flok ringduer, et par syngende løvsangere. Jeg opdagede pludselig også en rørdrum som fløj op fra rørskoven syd for os (fedt!).

Da vi så kom hjem ved 10 tiden tog vi tre os så en kort lur, hvorefter Mikkel drog ud på en gåtur. Og han fik da set en flot sort glente som var sammen med en gruppe røde glenter (7 stk.). Jeg blev hjemme. Jeg var lidt for træt, så jeg blev hjemme.

Så senere på dagen skulle vi ud at handle ind til alle de lækre retter vi skal lave henover ugen. Vi fik købt en alverdens grøntsager, og vi havde lige poser nok til det hele.

 IMG 20210426 WA0004

Simon og Rasmus tog så senere til Flagbakken for at se den flotte nye informationstavle, hvorpå der er flotte billeder af de rovfugle man kan opleve under forårstrækket over Skagen. På den anden side af tavlen er der er kort over de kendte pejlemærker i Skagen, som man kan se fra Flagbakken. Der står også informationer om hvornår trækket kulminerer, og hvad man kan se under trækket. Der er også nogle få billeder af nogle andre store fugle, som man også kan se over Flagbakken. 

IMG 20210426 WA0001

Det var Jonas der lavede mad i dag. Han lavede en karryret med ris, som smagte rigtig godt. 

Og så da jeg skulle til at sætte mig at skrive denne blog, fik Mikkel øje på en mosehornugle oppe ad Fyrvej, så den blev de selvfølgelig lige nødt til at gå ud og kigge efter.

Laima og Michaela tog også ud på den første ringmærkning efter næsten en uge! Og vi skal ud igen og ringmærke i morgen, så det skal nok blive godt :)

Ringmærkning (Kabeltromlen):

Bogfinke - 1

Fuglekonge - 1

Gærdesmutte - 1

Gransanger - 2

Jernspurv - 6

Løvsanger - 1

Rødhals - 4

Rørspurv - 1

Sum: 17           

Folk: Simon S. Christiansen, Henning Ettrup, Jørgen Kabel, Igor, Michaëla Berdougo, Jonas Pedersen, Rasmus Matthiesen-Juhl, Mikkel Friborg Mortensen, Laima Bagdonaite og Sander Villumsen

Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området 

Klik her for at se dagens observationer på dofbasen af Rovfugle i Skagen