Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Min Første dag
Jeg ankom i går til Skagen Fuglestation efter en lang rejse med offentlig transport. Min første hele dag i Skagen startede klokken 05.25 med klargøring til morgenobs og herefter morgenobs i 3 timer før Jeppe og jeg pakkede sammen fordi vi syntes det var ret tyndt til sidst.
De første 3 timer gav ellers mange alk/lomvie, rødstrubet lom og en hel masse suler. Da vi kom hjem, stod den for nogle på data, imens andre fik sig en god lur. Ved 14-tiden tog Jeppe, Jonas, Michela, Kurt, Marianne og jeg hen for at tælle og følge skarvene i Skarvsøen. Det var super hyggeligt og vi fik desuden set nogle fede arter som fjeldvåge og atlingand. Alt i alt observerede vi 84 skarve og fandt 6-7 nye reder. Efter de fede fugle i Skarvsøen besluttede Jonas og Michela sig for at gå hjem til stationen langs med stranden hvor de fandt en død lomvie og så fjeldvågen slås med en rørhøg.
Imens tog vi andre ned på havnen for at kigge efter gråmågen. Den var desværre ikke at finde da vi var der, men så var det jo godt at man kunne proviantere i Netto i stedet. Nu står den på aftensmad, måske en aftengåtur? Og selvfølgelig PSG-Bayern hvis jeg altså kan holde mig vågen. Jeg syntes det har været en rigtig god første dag i Skagen. Jeg ser frem til at tilbringe resten af april, maj og juni heroppe.
Dagens ringmærkninger(Kabeltromlen):
Gransanger-Chiffchaff 2
Gærdesmutte-Wren 2
Rødhals-Robin 2
Sangdrossel-Song Thrush 1
Jernspurv-Dunnock 1
Gulspurv-Yellowhammer 2
Total: 10
Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området
Klik her for at se dagens observationer på dofbasen af Rovfugle i Skagen
Folk: Marianne and Kurt, Laima Bagdonaite, Daniel Bloche, Jonas Pedersen, Michaëla Berdougo, Rasmus Matthiesen-Juhl, Jeppe Overgaard