Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (1)mar. (31)apr. (23)maj (22)juni (30)juli (31)aug. (29)sept. (28)okt. (30)nov. (20)dec. (16)
Vintervejr med slud og et forsøg på natfangst
Vejr: Frisk vind fra SØ der over middag blev til hård vind fra SSØ. Temperaturer lige over frysepunktet. Fra midt på morgenen kom der slud og snebyger, så dagen blev mørk og grå med moderat sigt. Til aften gik nedbøren over i regn.
Jeg kom tilbage fra Århus over middag og bragte det dårlige vejr med mig. Kørte hele vejen i blæst og slud, mens det havde været tør vejr fra morgenstunden i Skagen. Dante, Lene og Raymond brugte nogle morgentimer på Nordstrand, men det blev ikke en af de store dage, med dårligt vejr tværs over Jylland til at stoppe for trækket af fugle.
De havde dog set over 100 Rødstrubet Lom, pænt med Suler og Sangsvaner, mens 7 Traner fløj ud fra Nedermose. Blandt småfugle nåede Gråsisken over 1000 trækkende og 2800 Bogfinker ville også afsted inden snevejret kom.
Dante var sej og gik en tur rundt om Grenen, hvorefter vi alle hyggede inde døre og jeg blev opdateret af Simon om arbejdsopgaverne på fuglestationen.
Efter aftensmad og aftensmøde fik vi gang i shuffelball spillet.
For at kompensere for at jeg tabte de runder, endte jeg sammen med Dante, at klæde os godt på og gå ud i natten med lygte og ketcher. Rusk og regn skulle give mulighed for at komme tæt på rastende fugle og måske nå at få ringmærkning med på dagens liste.
Det var nu ikke meget vi fik støvet op på vores tur gennem Fyrhaver, Ellekrattet, rundt om Grenens spids og retur ved stranden på Kattegat siden. Det eneste jeg fangede var vand i gummistøvlerne, da vi prøvede at snige os ind på et par Blishøns. Tilbage ved fyret fik vi et par glimt af en ugle, der fløj et par gange gennem fyrets lyskegler. Formodentlig en Skovhornugle, men vi så den ikke godt nok til at udelukke Mosehornugle.
Vi er ikke helt sikker på, hvordan politiet egentlig vil tage mod os, hvis vi på vores nat ture skulle møde en patrulje – vi ser nok lidt mistænkelige ud, når vi vandre rundt med lygter og ketcher.
Dante on the Blog
I was awake early and arrived at Nordstrand by 7am where Knud was already sitting. My job was to count specific species of birds migrating east over the Skagerrak, in particular Guillemots and Red-throated Divers. By the end of the morning I had counted 654 of the former and 417 of the latter. Wildfowl were also on the move, including 342 Whooper Swan and 338 Pink-footed Goose. A satisfying albeit cold morning!
Afterwards, Lene and Raymond invited me to join them on a trip to Råbjerg Mile. I couldn't say no!
We then decided to go to see if there were any Waxwings in Anders Sydney Jensen’s garden. There were and we enjoyed great views as they fought over apples. I looked up to scan for raptors only to be shocked to see a white stork circling right above our heads! We weren’t expecitng that…
Back at the lighthouse we had an Osprey fly over. A fine bird to finish off a fine day.
Jeg vågnende tidligt og ankom kl 7 til Nordstrand, hvor Knud allerede var på plads. Mit job var at tælle udvalgte arter blandt de fugle, der trak øst over Skagerrak. Specielt Lomvie og Rødstrubet Lom.
Ved afslutningen af morgenobsen havde jeg talt 654 af de første og 417 af de sidste.
Andefugle var også på træk med bl.a. 342 Sangsvaner og 338 Kortnæbbede Gæs.
En tilfredstillende morgen, selvom det var koldt!
Derefter inviterede Lene og Raymond mig med på en tur til Råbjerg Mile - et tilbud jeg ikke kunne afslå!
Vi besluttede, at tage videre og se, om der var Silkehaler tilbage i haven ved Anders Syney Jensen. Det var der og vi nød fine syn mens de sloges om æblerne. Jeg kiggede op for at tjekke for rovfugle, men blev i stedet chokeret over,at se en Hvid Stork kredse lige over vores hoveder. Ikke noget vi havde forventet at se!
Tilbage ved fyret fløj en Fiskeørn over. En god fugl at slutte dagen med!
Fine siskner hos Michael og en nar af en ringmærker på fuglestationen
Vejr: Kold vind fra NNØ af frisk til jævn styrke. Nattefrost -1°C og dagtemperatur på 3°C. Det meste af dagen overskyet med strejf af en sløret sol.
Efter lørdagens store fangstdag ved Michael valgte jeg at hjælpe hos ham fra morgenstunden. Dante havde igen mod på Nordstrand, mens Lene og Raymod tog lidt rundt. De besøgte både Silkehale haven hos Anders Sydney Jensen, Nedermose, Nordstrand og kom også med på et par runder ved nettene hos Michael. Johan Funder og Dante dukkede også op til ringmærknignen.
Altså fuldt hus i haven ved Michael og Marian, der som altid var fantastiske værter med kaffe og friskbagte boller undevejs.
Trækket af fugle var desværre ikke på niveau med lørdagen. Ude fra Nordstrand kom årets første 2 Almindelige Kjover forbi, men ellers var der ikke mange nye arter for året.
Ringmærkningen gik fint bortset fra det der en gang imellem sker. En Spurvehøg havde set de Gråsiskener, der hang i nettet og nåede at slå to af dem.
Ialt blev der mærket 61 fugle. Igen flest Gråsisken, men skønt antal ikke var i nærhende af tallet fra i går, så var der spændende fugle imellem.
Alle typer af Gråsisken var med på dagens fangst – både Lille, Stor og et par af de rigtigt store lyse typer med mega næb ”holboelli”. Et par andre afvigere var nogle store individer, der dragtmæssigt passede perfekt på Lille Gråsisken, med brun kind, bruntegnet ryg og creemkantede vingebånd, men med vingmål på 80-82mm, hvor Lille normalt er nede på 68-73mm.
Det er en type, som vi også havde nogle stykker af i efteråret og er endnu et indslag i det forvirrende kompleks af Gråsiskner.
Så var det helt anderledes med dagens individ i hånden af Hvidsisken – ren klassiker, der ikke voldt bestemmelsesproblemmer.
Ud over dagens ringmærkede Hvidsisken fandt Dante et ligeså fint individ, der rastede i en birk i Michaels have, men ikke fløj ned i nettet. Ud fra Dantes fotos blev vi sikre på, at det var en anden fugl, end den Hvidsisken vi havde ringmærket en time tidligere.
Endu en af de store individer blandt Gråsiskner med stort næb
Dagens Hvidsisken i hånden gav ikke bestemmelsesproblemmer og skilte sig ud fra Gråsisken allerede da vi kom til det net, hvor den blev fanget
Dante, Lene, Raymond og jeg tog tilbage til fuglestationen for frokost ved middagstid.
Der blev jeg ringet op af Simon, der bad mig om, at være klar til at optage en video en time senere.
En finne havde fået tilladelse til at rappelle ned ad fyrtårnet – og det kunne give god omtale, da det helt specielle var, at manden kun havde én arm.
I livet på fuglestationen har jeg slet ikke styr på dagene, så jeg faldt i med begge ben på 1. april!
Nå – men så kunne det også være nok og jeg pakkede sammen og tog afsted for et par dage hjemme i Århus.
Kommer retur tirsdag aften, mens Simon, Dante, Lene og Raymond må tage sig af livet med fuglene over Skagen.
Ringmærkning:
Michael Ancher:
Art | Mærket |
Spurvehøg | 1 |
Musvit | 1 |
Grønsisken | 1 |
Gråsisken | 57 |
Hvidsisken | 1 |