Udskriv

Strategi for Skagen Fuglestation 2025 - 2029

 

Indledning

Skagen Fuglestation blev indviet i maj 2017 og indgår som en integreret del i Det Grå Fyr, der omfatter en udstilling om natur, fugle og fugletrækket. Herudover er der på stedet adgang til fyrtårnet, en naturbutik og en restaurant.

Stedets aktører er opmærksomme på, at centeret udadtil skal udvikles som én fælles enhed og heri ligger en væsentlig udfordring for parterne. Fuglestationen indsamler fugledata helårligt, uddanner unge assistenter, bidrager til videnskabelige projekter og tilbyder naturvejledning og ture. Stationsforstander, ringmærkere, observatører og formidlere udgør fuglestationens stab.

DOF-medlemmer kan booke sig ind i gæstelejligheden og få indblik i og bidrage til stedets aktiviteter. Hvert år i maj gennemføres fuglefestivalen. Skagen har længe været kendt som Nordeuropas bedste træksted for rovfugle om foråret, og gæstes derfor af mange fuglekiggere fra nær og fjern i denne periode.

Fuglestationen udfører projektorienteret feltarbejde bl.a. i samarbejde med universiteter og andre interessenter, hvor data publiceres løbende. Teknologiske metoder til monitering af fugletrækket, f.eks. radar, radiotelemetri, lydoptagelser m.m. kombineres med observationer og ringmærkning.

I det daglige er der høj fokus på undervisning og opkvalificering af assistenter og frivillige i ”School of Birds”, hvor alle uanset niveau, tilegner sig ny viden og færdigheder. Som sigtelinje gennemføres aktiviteterne efter værdierne: Fugle, Oplevelser, Formidling, Viden og Fællesskab som på alle planer kendetegner dagligdagen på fuglestationen.

Skagen Fuglestations mission.

Skagen Fuglestation er en del af et stort folkeligt projekt med base omkring Det Grå Fyr. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) indgår i et unikt samarbejde med Naturstyrelsen Vendsyssel (NST), Frederikshavns Kommune og øvrige aktører på stedet om at skabe og drive Det Grå Fyr. Skagen Fuglestation er således en integreret del af Det Grå Fyr. Her skal videnskab og naturformidling gå hånd-i-hånd til gavn for fuglene og deres levesteder, friluftslivet og de mange besøgende i det naturskønne Skagen.

Skagen Fuglestations vision.

Skagen Fuglestation vil være en drivkraft inden for følgende 5 overordnede områder:

Skagen Fuglestations strategi frem til 2029

Mål frem mod 2029

Strategiens enkelte punkter koges i det følgende ned til 8 hovedområder og for hver af disse udarbejdes mål og handlingsplaner der dækker samtlige 13 strategiområder. Punkterne 3, 4, 5 og 12 dækkes samlet i et område, vi kalder ”Samarbejdet med omverdenen” og punkterne 8, 9 og 10 samles i ”Fuglestationens formidling”. Hovedområderne omfatter dermed følgende overskrifter i ikke-prioriteret rækkefølge:

For hver af de nævnte områder har Skagen Fuglestations bestyrelse og dens daglige ledelse opsat følgende mål og handleplaner for perioden 2025-2029. De enkelte mål og planer vil løbende blive behandlet af bestyrelsen, hvorfor der i gennemgangen ikke fastsat årstal for de enkelte aktiviteter.

Fuglestationen dataindsamling og videnskabelige arbejde

Mål: Skagen Fuglestation vil videreføre det arbejde, der blev indledt med etableringen af den fysiske fuglestationen i 2017. Det gælder både på området mærkning af fugle, registrering af fugletrækket og deltagelse i videnskabelige projekter.

Handleplaner:

School of Birds

Mål: Uddannelse af unge fugle- og naturinteresserede, danske så vel som udenlandske, vil være en hovedprioritet i den kommende periode, hvor også en udvidelse af de fysiske rammer på stationen søges udvidet.

Handleplaner:

Samarbejdet med omverdenen

Mål: Samarbejdet med de nuværende aktører fastholdes og udvides på de områder, der omtales i handleplanerne.

Handleplaner:

Skagen Fuglefestival

Mål: Skagen Fuglefestival skal udvides og de øvrige aktører ved Det Grå Fyr skal inddrages mere i planlægningen. Med tiden skal festivalen give et større økonomisk bidrag til fuglestationen.

Handleplaner:

Organisationen bag Fuglestationen:

Mål: Har vi den rette organisation omkring fuglestationen (DOF centralt/REP – DOF Nordjylland - Forstander – bestyrelse)? For lidt lokal repræsentation? Disse spørgsmål vil være i fokus for den kommende periode.

Handleplaner:

Fuglestationens formidling

Mål: Videreføre såvel de guidede ture med frivillige guider, stationens egne ture omkring ringmærkningen som bestillingsturene, hjemmesiden, stationens blog (dagbøger) samt fastholde og sikre artikler til DOF-medier, presse og årsskriftet.

Handleplaner:

Finansiering af fuglestationen

Mål: Fuglestationen skal delvis kunne egenfinansiere udvidede aktiviteter for den kommende periode, hvor DOF-bidraget formentlig bliver på et fastholdt niveau.

Handleplaner:

Fuglestationen og Det Grå Fyr/Naturstyrelsen

Mål: Samarbejdet med Naturstyrelsen skal videreføres med udgangspunkt i, at vi i fællesskab udvikler Det Grå Fyr/Skagen Fuglestation til et attraktivt formidlingssted for naturinteresserede.

Handleplaner:

Udarbejdet af Skagen Fuglestations bestyrelse (november 2024)