Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (93)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Old record doubled up on another big day

fredag 3. maj 2024
af Magnus Houen Lauritsen

*All pictures by Simon Keisé (SK)*

Simon (SK), Hayley og jeg besluttede os for at smutte til nordstrand på dagens obs.. Vi ankom kl. 05.10 og var klar til dagens tælling kl. 05.15. Hvad vi ikke vidste på daværende tidspunkt var, at det skulle vise sig at blive en lidt længere dag på kontoret end bare de obligatoriske fire timer.

Allerede ret tidligt fik vi fire arter af lom i notesbogen, sammen med fine tal af steppehøg. Dagen tegnede til at blive god.

IMG-20240503-WA0045.jpg

Hvidnæbbet lom set tæt (200 meter) på i sommerdragt.

IMG-20240503-WA0042.jpg

IMG-20240503-WA0039.jpg

To af steppehøgene der var med til at tangere den gamle dagsredkord på 13. Øverst en gammel han. Nederst en ung (2k) hun.

Op ad formiddagen blev det sidste af madpakkerne spist, selvom der fortsat var store mængder af fugle. Engpiberne kom væltende i en lind strøm, med en enkelt time på over 5000 passerende individer. Et enkelt individ gjorde sig bemærket ved at være helt hvid! Måske en albino. Vi ved det ikke. Den blev kun set i få sekunder. Desuden blev store flokke af småspove (tidligere “lille regnspove”) bemærket. Da vi havde noteret os 600 individer, spurgte vi eksperten i Skagen-rekorder, Erik Christophersen, der kunne fortælle at vi kun manglede omtrent 50 fugle, inden rekorden var i hus. Desuden var forårsrekorden for tårnfalke 225, hvilket vi tangerede. Den blev dog slået ved den mobile radar for enden af sandormesvinget med i alt 242 individer.

IMG-20240503-WA0035.jpg

Voksen han af tårnfalk.

Småspoverne var dog hvad der gav os blod på tanden til at blive lidt længere, for at få rekorden i hus.

IMG-20240503-WA0048.jpg

En af de i alt 1261 småspover der var med til at sætte rekorden.

Snart nåede vi rekorden, men blev alligevel på obsposten for at udbygge den. Undervejs smuttede Hayley tilbage til Det Grå Fyr, men vi to andre blev. Jan Eske - en af de mange birdere i Skagen pt. - sød at komme med proviant til os to hårdt prøvede observatører, der derfor blev i stand til blive længere. Tusind tak for det, Jan!
Ud på eftermiddagen kom der overraskende nok to rovterne, hvilket blev en ny art for mig! Mit nok største hul. Herligt!

IMG-20240503-WA0046.jpg

De to rovterner.

Dagens total endte efter 11 timer kl. 16.15 på svimlende 1269 småspover - næsten en fordobling af den gamle rekord!

Damerne på stationen tog med Knud på Flagbakken og fik set en smule rovfugletræk.

Tilbage på Stationen blev der ikke tid til så meget, inden jeg endte under dynen og sov over aftensmaden og helt indtil næste morgen. Ti timers søvn var tiltrængt efter sådan en dag.

I ringmærkningen ved Kabeltromlen var det en smule stille dag. I alt 28 fugle blev ringmærket.

/Magnus. (MHL)

Ringing at Kabeltromlen:
Rødhals 2
Rødstjert 2
Gærdesanger 4
Munk 5
Skovsanger 1
Gransanger 1
Løvsanger 7
Musvit 2
Bogfinke 2
Rørspurv 1
Nordlig gråsisken 1
Subtotal: 28

Ringing at Jennes Sø:
Lille gråsisken 2
Nordlig gråsisken 1
Grønsisken 1
Løvsanger 3
Munk 1
Gærdesanger 1
Rødstjert 1
Subtotal: 10

Ringing at Nordstjernevej:
Ringdue 1
Gærdesanger 1
Grønirisk 1
Subtotal: 3

Total:
42

Todays observations from observers in the area

Sum of the raptors in the area based on observations typed into Dofbasn the same day

People: Hayley Land, Isis Khalil, Hanelie Sidhu, Magnus Houen Lauritsen, Simon Kisé, Lisa Vergin, Michael Anker, Troels Eske Ortvad, Mads Bunch, Simon S. Christiansen, Jørgen Hulbæk, Knud Pedersen and our guests Dorte and Anders Østerby